Copenhagen Phil

Copenhagen Phil er det nye navn for Sjællands SO, som om sommeren skifter navn til Tivolis SO, og hvis historie går helt tilbage til H.C.Lumbye og Tivolis åbning i 1843. Som landsdelsorkester blev det grundlagt i 1965 og havde hjemsted i Tivolis Koncertsal indtil 2008, da orkestret rykkede ind i det tidligere Radiohus' koncertsal, som de deler med Det kgl danske Musikkonservatorium. Som landsdelsorkester dækker de hele Sjælland og Lolland-Falster. Copenhagen Phil har stor succes med 60 minutes koncerter hvor de blander klassisk og rytmisk musik, dansere og musikere på scenen, men de store symfonikoncerter er essensen i orkestret. Som noget nyt vil Copenhagen Phil arbejde sammen med erhverslivet i et musisk perspektiv. Chefdirigenten har siden 2007 heddet Lan Shui.