Carsten Niebuhr
Udsendelse d.24.- 30.august. 2024
Udsendelse d. 8.-14.august. 2020
Udsendelse d. 22. - 28.juli. 2017
I 1761 udsendte Frederik V. en videnskabelig ekspedition til Det Lykkelige Arabien – også kendt som Jemen. Rejsen varede i knap 7 år og kun én af deltagerne vendte hjem i live. Det var Carsten Niebuhr. Landmåleren fra ditmarsken. Efter sin hjemkomst skrev han to rejsebøger og en beretning til kongen, der forsøgte at svare på de 100 spørgsmål, ekspeditionen fik med på rejsen. Bøgerne udkom på tysk og blev snart oversat til engelsk, fransk og hollandsk. Først i 2003 0g 2005 kom rejsebøgerne på dansk og i 2009 udkom så selve beretningen på dansk med titlen ”Beskrivelsen af Arabien ud fra egne iagttagelser og i landet selv samlede efteretninger affattet af Carsten Niebuhr" - omtrent 240 år efter dens tilblivelse . Den dankske offentlighed kender først og fremmest Carsten Niebuhr fra Thorkild Hansens roman ”Det Lykkelige Arabien” fra 1961, der henter sit stof fra Carsten Niebuhrs to rejsebøger ”Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande”. Vi sender en udsendelse, hvor bogen blev præsenteret i bogcaféen Trankebar i København. Ib Schierbek fra Trankebar byder velkommen. Desuden medvirker Niels Peter Lemche, der er professor i teologi ved Københavns universitet og orientalist. Han har skrevet forordet til Niebuhrs bog, der er udkommet på Forlaget Vandkunsten. Desuden medvirker bogens oversætter Hans Christian Fink. Karl Johan Mikkelsen har tilrettelagt.