De udødelige 13. Seniorsurfdag

Udsendelse d. 29.sep,- 5.okt.  2018
Udsendelse d.19. - 25. marts. 2016

Det er besluttet at i år 2015 skal 80% af al kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregå via nettet. Dette betyder, at vi snart skal sige farvel til blanketter, breve og andet papir arbejde, men det betyder også en forbedring af borgerservice og en stor besparelse på de offentlige udgifter. Statistikken siger at 42% af de 75-89 årige har benyttet nettet i år 2012 mod 34% i år 2011. Altså en kraftig stigning i interessen for at bruge internettet. Denne stigning imødekommes af Seniorsurfdagen, som blev afholdt rundt omkring i landet, bl.a. i Borgerservicecenteret i Frederiksberg kommune den 13. september. Her var De udødelige taget med til en snak om de problematikker og udfordringer, der opstår og hvilke tanker der bliver tænkt af både deltagere og arrangører i forbindelse med den teknologiske udvikling, der unægtelig står for døren for os alle. 

Medvirkende: Clara, Paula og Karen, 84-årige Frederiksberg borgere. kontorchef Michael Bach Petersen digitaliseringstyrelsen, gruppeleder Jens Justesen, Frederiksberg Borgerservicecenter, skuespiller Lisbeth Dal, sevicedirektør Bjørn Thomsen Frederiksberg kommune.

Er du interesseret i at deltage i it-kurser ved en af  Ældremobiliseringens datastuer så følg linket her. Du kan også læse mere om emnet hos Ældre Sagen ved at følge linket her. Husk du skal være medlem for deltage.

MEDARBEJDERE

Kristina Grosmann Due, Anne Eggen, Kirsten Rønn

REDAKTION

De udødelige

PROGRAMSERIE

De udødelige