Kirsten Rønn
Programmedarbejder på den2radio.dk siden opstarten i 2008.
Uddannet klassisk sanger fra Det kgl. danske Musikkonservatorium med mange solistiske opgaver. Ansat i DR Radiokoret fra 1982 til 2010. Formand for DR Radiokoret fra 2000 til 2008.
Sideløbende ansat som studievært på DR's P2 fra 1992 til 2007 og ansvarlig for præsentation af operaer og koncerter i hundredevis og fast vært i magasinprogrammer som 'Blå Time' og 'Café Rossini´. Med i den første redaktion af DRKlassisk og udviklede programfladen. På den2radio.dk et stort antal programmer om klassisk musik, deriblandt 39 udsendelser med titlen 'Klassisk på nettet'. Serier om 'Nordiske komponister', om 'Danske og svenske operasangere', om 'Internationale danske klassiske komponister, om 'Det finske dirigentmirakel', om 'Kvindelige komponister' og dertil interviews med berømte musikere, komponister og sangere.