”Det store svigt – Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark”
Udsendelse d. 3. - 9. februar. 2018
Det yndige land Danmark er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa – og det skyldes ifølge miljøjournalist og forfatter Keld Hansen, at staten lige siden naturfredningsloven fra 1917 har svigtet sin rolle som naturforvalter. Og kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre.« I bogen ” Det store svigt - Beretningen om 100 års naturfredning i Danmark” stiller Kjeld Hansen skarpt på naturfredningslovens hundredårige historie, på fejlvurderinger, forsømmelser og svigt. Kjeld Hansen har blandt andet gennemgået samtlige 5797 naturfredninger, som myndigheder og politikere officielt hævder, der er gennemført siden 1917, men i bogen afsløres, at det sande antal blot er 1843. Kun ved at tælle kirker, store sten, forbud mod reklameskilte og P-pladser ved strandene med som ”naturfredninger”, er det lykkedes at puste antallet op og skabe illusionen om det naturfredede Danmark. Anette Bruun Johansen har sammen med Lene Koch, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, besøgt Kjeld Hansen.