Europas ide´historiske rødder: Samarbejde

Udsendelse d.16. - 22.december. 2023
Udsendelse d.5. - 11. oktober. 2019
Udsendelse d.2. -8.december. 2017

Historisk kan ideen om et europæisk samarbejde, som garant for fred og vækst, spores helt tilbage til middelalderen. Men først efter at være blevet martret af to verdenskrige blev tankerne realiseret i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i starten af 1950’erne, hvor Italien, Luxembourg, Holland, Frankrig, Belgien og Tyskland fandt sammen i bestræbelsen på at skabe varig fred på bagkanten af 2. Verdenskrigs rædsler. I dag har EU 28 medlemslande og projekt Europa er blevet langt mere kompliceret.     

Der stilles i dag i stigende grad spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejde, og fællesskabet taber opbakning i de europæiske befolkninger rundt om på kontinentet. For mange er EU blevet lig med bureaukrati, topstyring, ulighed og et ønske om at nedbryde de nationale forskelligheder, så der kan skabes en føderation i USA's billede med egen præsident.

Det er uden forhistorisk tilfælde, at der nu mere end 70 år efter etableringen af unionen, stadig er fred på det europæiske kontinent mellem nationalstaterne. Spørgsmålet er, om freden varer ved, og om det europæiske samarbejde fortsat kan være garant for freden med de mange kriser, som EU gennemløber her i starten af det 21. århundrede. 

I programmet medvirker professor mso. Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet, Ph.d. Rebekka Byberg fra Københavns Universitet, professor mso. Henrik Larsen fra Københavns Universitet og lektor Troels Myrup Kristensen fra Aarhus Universitet.
Musikken i udsendelsen er Nick Cave and the Bad Seeds med introen til nummeret ”We No Who U R” fra albummet Push the Sky Away fra 2013. 

Serien er støttet af: 

MEDARBEJDERE

Claus Bo Bjerglund Andersen, Lasse Nyeng Hemicke, Thor Eiken Mulvad

PROGRAMSERIE

Europas idéhistoriske rødder