Fra samling til museum: Den Hirschsprungske Samling

Udsendelse d. 14. - 20. oktober. 2017

Sommeraften ved Skagens strandDen Hirschsprungske Samling blev grundagt af tobaksfabrikant og -handler Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline, og blev siden skænket til staten. På den måde viser samlingen noget om nogle borgere fra 1800-tallets personlige smag for kunst. Men som museumsinspektør Anna Schram Vejlby fortæller, så kan samlingen også fortælle noget om kunstforståelsen, og da samlingens ejere viste en åbenhed for nye strømninger, er samlingen ikke blot en personlig smag, for hvad der passede godt af billeder over sofaen, men viser også udviklingen fra guldaldertiden til symbolisme og socialrealisme. Museets samling er ikke statisk, men er løbende blevet udbygget, men har stadig kriterierne, at det skal være dansk figurativ kunst fra perioden og af høj kvalitet.

Der er huller i samlingen, der ikke viser Hirschsprungs personlige begrænsning, men som illustrerer den nationale forståelse af kunsten. Det nationale kan se i samlingen, og Anna Schram Vejlby giver i udsendelsen en forklaring af, hvad der skulle til for at man malede på en måde, der ikke passede ind i den nationale forståelse. Den forståelse kunne Hirschsprung bl.a. få fra sin rådgivning fra kunsthistorikeren og senere direktør for museet, Emil Hannover.

Einar Nielsens billede Den blinde, der forestiller en blind kvinde i et landskabGuldalderen

Øverste billede, C.W. Eckersbergs billede ” En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl,” er ikke blot et hovedværk i guldalderen, det er også udtryk for den inspiration, som Eckersberg fik fra sine studier i Paris, hvor man malede efter kvindelige nøgenmodeller. I udsendelsen kan man høre om nogle af de detaljer ved billedet, hvor spejlbilledet af kvinden ikke spejler personen i rummet på samme måde, som vi er vant til.

Skagensmalere i København

Hvis man vil se skagensmalere, så er det naturligt at tænke på Skagens Kunstmuseum, men i København kan man også gå til Den Hirschsprungske Samling, der bl.a. har mange værker af P.S. Krøyer. Opfattelsen af en maler som Krøyer kan godt blive påvirket af de talrige reproduktioner man ser, så man ender med at se pæne illustrationer for sit indre øje frem for kunsten. Skagensmalerne havde også potentiale til at optræde i billedblade, da de selv optræder i deres værker, og nogle havde et privatliv med saftige detaljer. Man kan i udsendelsen høre om, hvordan museet prøver at få formidlet kunsten for sin egen skyld, og hvordan et billede som Krøyers billede af en sommeraften ved Skagens strand (billede nr. 2) rummer en stor interesse for lyset. Hirschsprung var en af Krøyers økonomiske støtter, og har dermed været med til at sikre fundamentet for malerens kunstneriske udvikling.

Det moderne

Når man tænker på, at der er tale om en privatsamling, så var det ikke en selvfølge, at en kunstner som Einar Nielsen skulle repræsenteres. Billedet ”Den blinde” ligger langt fra guldalderens ideer om at male det man kan se. Her er åen ikke en å i typiske danske farver, men malet med guldfarve, og billedet er fyldt med symboler på liv og parforhold. Billedet er et udtryk for, at Hirschsprungs smag ikke var begrænset til det pæne, og hvordan nye kunstneriske tendenser blev en del af samlingen. Da samlingen blev overdraget til staten, var det en moderne samling, der rakte bagud til den tidlige guldalderkunst. Det var også i et moderne museum med elektrisk lys og med moderne ophængningsprincipper. Selve museet er bevaret, så man kan opleve det moderne, som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet.

Samfundskritik i kunsten

Erik Henningsens billede BarnemordetEn 1800-tals fabrikant. Det er ikke ligefrem noget, der lyder af den store trang til samfundsomvæltninger, som der ellers var grupper i samfundet, der ønskede. Samfundskritikken kan man ikke kun finde i de politiske bevægelser eller i litteraturen men også i billedkunsten. En af de socialrealistiske kunstnere er Erik Henningsen, der viser de sociale forhold, hvor der ikke er nogen tvivl om sympatien. Hans billede ”Barnemordet”  har også en forståelse for den unge pige, der på grund af samfundsforhold er drevet ud i at myrde sit nyfødte barn. Men selv om Hirschsprung var en samfundsstøtte, så kom billedet alligevel med i samlingen.

Museet og forskningen

Museet er ikke kun udstilling af kunst men også forskning. Direktøren for museet, Gertrud Oelsner, fortæller om de tanker hun har om forskningens betydning for museet og hendes visioner hun har for at udnytte museets samling. Museet har et stort arkivmateriale, som både museets forskere men også andre forskere anvender. Resultaterne fra forskningen skal gerne afspejle sig i udstillingerne, der gerne skal rykke i publikums forståelse af kunsthistorien.

Den Hirschsprungske Samlings adresse er Stockholmsgade 20, 2100 København Ø

Medvirkende

Anna Schram Vejlby

Anna Schram Vejlby er museumsinspektør ved Den Hirschsprungske Samling., og blev ph.d. i 2017 med afhandlingen "Den bedste, troeste og smukkeste Lighed: Følelse og ideal i C.W. Eckersbergs portrætter". I baggrunden af billedet ses Jens Juels portræt af Elisabeth Henriette Bruun de Neergaard og hendes søn, der er en del af en udstilling om følelser i guldalderens kunst, som man kan høre om i udsendelsen Følelser i guldalderens portrætter.

Gertrud Oelsner

Gertrud Oelsner er mag.art. kunsthistorie og blev i 2016 ph.d. med afhandlingen "En fælles forestillet nation? Dansk landskabsmaleri 1800-1875". Samme år blev hun direktør for Den Hirschsprungske Samling. Hun kom fra en stilling som afdelingsleder og forskningsansvarlig ved Fuglsang Kunstmuseum.

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden