Genlyd 1 – på skattejagt i Dansk Folkemindesamling
Udsendelse d.25.februar - 3.marts. 2023
Udsendelse d. 26.februar - 4.marts. 2022
I Folkehuset Absalon afholdes lørdag d.25.februar den årlige podcastpris uddeling. Juryen har voteret og fundet 30 stærke kandidater til årets seks priser deriblandt podcastserien på den2radio ’Genlyd’ i kategorien ’Årets Niche’! den2radio’s Ole Møller Markussen og Kasper Jepsen er indstillet til en af årets Podcastpriser med deres serie om gamle lydoptagelser i Dansk Folkemindesamling, og i den anledning vil den2radio genudsende serien i de kommende 5 uger.
Du har måske sunget ”I Skoven Skulle Være Gilde” for dine børn eller læst om Ebbe Skammelsøn da du gik i skole. Begge sange blev samlet ind af patriotiske folkemindesamlere på gamle fonografer i slutningen af 1800-tallet og i næsten 120 år, er der blevet gemt lydoptagelser i Dansk Folkemindesamling.
Det er blevet til et skatkammer af lyd og i serien Genlyd tager musikvidenskaber Kasper Jepsen og antropolog Ole Møller Markussen dig med på skattejagt i arkivet
Udover folkeviserne gemmer der sig mange andre musikfænomener og interviews i arkivet med for eksempel folkemusikere, herregårdsbørster og hippier, grønlandske børn og imamer fra Bahrain. I første afsnit af Genlyd kommer du til at høre om tre af de tidligste folkemindesamlere, der var med til at forme Dansk Folkemindesamling som institution, og du kommer selvfølgelig også til at høre noget af den lyd, som de har samlet ind.
Foto: Kasper Jepsen og Ole Markussen
Serien er støttet af:
MEDARBEJDERE
Kasper Jepsen, Ole Møller Markussen