København læser: James Joyce - Ulysses

Udsendelse d.5. - 11.marts - 2016

I denne første uge af marts afholdt Københavns Kommunes Biblioteker en litteraturfestival med titlen ’Mænd’ under det faste tema ’København læser’. Mænd i den bredest mulige forståelse af begrebet. Mænd, der læser. Mænd, der skriver. Mænd, der skrives om. Mænd om mænd. Kvinder om mænd. Mennesker om mænd, rigtige mænd, forkerte mænd. Mænd fra Mars, Venus og månen, manderoller, hovedroller, skurkeroller, faderroller og flødeboller – fortsæt selv! Den2radio var med ved 4 af de mange arrangementer, som blev afholdt på Hovedbiblioteket i Krystalgade i København.  I denne uge sender vi det første. Det var James Joyce’ ’Ulysses’ det handlede om. Mænd på bordel, mænd overfor kvinder, unge mænd i indbyrdes konkurrence, og den vinkel udforsker den2radio’s Karsten Pharao sammen med oversætter og forfatter Karsten Sand Iversen.

MEDARBEJDER

Karsten Pharao

PROGRAMSERIE

Bøger