Klassisk på nettet: Sommermusik

Udsendelse d.17.- 23. juni.2023
Udsendelse d. 27.juni - 3.juli. 2020
Udsendelse d. 3.- 9. august. 2019
udsendelse d.27.juni - 3.juli. 2015

Klassik på nettet begynder sommermusikken med to udgaver af George Gershwins udødelige vuggevise ”Summertime” fra operaen ”Porgy and Bess”. Først hører I jazzsangeren Carmen McRae og derefter operasangeren Renée Fleming. Så får vi marchen fra Prokofievs ”Kærligheden til de tre appelsiner”, som det skotske nationalorkester under ledelse af Neeme Järvi spiller, og Samuel Barbers ”Summermusic” er det næste, musik for blæserkvintet spillet af fem blæsere fra Marlborough Festival Orchestra. Så kommer ”Sommeraften” en af Anton Weberns ”Acht frühe Lieder”, som Christiane Oehlse synger med Erich Schneider ved klaveret. To stykker om maj måned følger: tredje satsen fra Mozarts klaverkoncert nr. 27 med temaet ”Kom maj du søde, milde”, som Derek Hahn spiller med Philharmonia Orchestra, og Jussi Björling synger ”Come un bel di di maggio” - 'som en smuk dag i maj'  fra Umberto Giordanos opera ”Andrea Chenier”. En sats fra en spansk klaverkoncert kommer derefter, ”Nætter i Spanien” af Manuel de Falla,  Daniel Barenboim spiller med Chicago Symfonikerne, som den store tenor Placido Domingo står i spidsen for, altså som dirigent. ”La Spectre de la Rose” af Hector Berlioz, sunget af Susan Graham, en af sangene fra ”Les nuits d'été'  'Sommernætter” og Romancen fra Lars-Erik Larssons Pastorale-suite slutter denne udgave af Klassisk på nettet. Det er Helsingborg Symfoniorkester der spiller under ledelse af Okku Kamo

Foto: Abelone Bregninge

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Klassisk på nettet