Museer skaber viden: Konfirmation

Udsendelse d. 14. - 20. marts. 2020
Udsendelse d.28.okt. - 3. november. 2017

Konfirmant i matrostøjKonfirmationen spiller i dag en helt anden rolle end den gjorde tidligere, og her tænkes ikke på det religiøse, der mere var en selvfølge tidligere, og som man på den måde ikke skulle tage stilling til. Men staten havde en langt større rolle i borgernes religionsudøvelse, og i den forbindelse kom konfirmationen til at blive en afgørende betydning for at kunne fungere i samfundet. I udsendelsen fortæller museumsinspektør Inge Christiansen om, hvordan konfirmationen blev bestemt lovgivningsmæssigt, og hvad det betød, at hvis man ikke var konfirmeret.

Vi kan i dag smile lidt af en bemærkning om ”at træde ind i de voksnes rækker,” for med de ekstra års skolegang, der er kommet til siden 1970’erne, går børn ikke fra konfirmation til arbejde. I starten var det faktisk helt modsat, at man var langt ældre, før man blev konfirmeret.

Konfirmationslovgivningen skulle sikre, at befolkningen fik en større viden om kristendommen, men den fik også andre følger, hvor en bedre skolegang måske ikke er så overraskende. Til gengæld forbinder man måske ikke sygdomsbekæmpelse og konfirmation, som Inge Christiansen også fortæller om.

Der er mange kilder til konfirmation, og Inger Christiansen har i en undersøgelse sat konfirmation ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Hun har også fået indsamlet data om konfirmation via en spørgeskemaundersøgelse, hvor hun har trukket på folk erindringer om konfirmationen. Som dragtinteresseret har hun også beskæftiget sig med, hvordan konfirmationstøjet har udviklet sig, og man kan i udsendelsen høre, hvordan staten også har blandet sig i, hvad man kunne tillade sig at gå klædt i - både hvad angår tøjets udseende, men også hvad man måtte anvende af stof.

Billede øverst viser en konfirmand fra 1920’er i knælang hvid kjole med lav talje. Billedet af drengen viser Henry Christian Sommer, der blev konfirmeret omkring 1925. Han er klædt i matrostøj, der var den tids pæne tøj, og er på den måde typisk for drengenes konfirmationstøj, der i modsætning til pigernes blot er pænt tøj.

 

Inge ChristiansenInge Christiansen er cand.mag i europæisk etnologi. Hun står for administration af nyere tids kulturhistorie på Museum Sydøstdanmark, indgår i museets samlingsteam, og er en del af flerfagligt team på Køge Museum. Hun er profilforsker på Køge Museum. I udsendelsen  bliver der omtalt bogen "Konfirmation og konfirmationstøj", Køge Museum 2013. Hun medvirker også i en udsendelse om dåbstradtioner og dåbstøj og en udsendelse om bryllupstøj.

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden