Midsommarvaka
Udsendelse d.19.-25. juni. 2021
Udsendelse d. 20. - 26. juni. 2020
Udsendelse d. 17. - 23. juni. 2017
Der er skrevet mange bøger og fortalt mange historier om Skagensmalerne, der huserede der mest om sommeren på begge sider af 1900 tallet. Vidt berømte malere som P S Krøyer og hans kone Marie, Michael og Anna Ancher, Holger Drachmann, Christian Tuxen og mange flere, og det liv der foregik der især i det ganske særlige sommerlys. En ung svensk komponist Hugo Alfvén dukkede op i Skagen og forelskede sig i Marie Krøyer, hvis ægteskab blev mere og mere svært jo galere hendes mand blev. Mens Alfvén var i Skagen i 1903 skrev han sin Midsommarvaka – sprælsk sommermusik komponeret af en forelsket mand i sommerhumør – Svensk rapsodi – hedder stykket også. Musik komponeret i Danmark af en svensk komponist og spillet af Det islandske Symfoniorkester dirigeret af den finske dirigent Petri Sakari.