Norden i Skolen 1

Udsendelse d.18. - 24.oktober 2014

Foreningen Nordens Forbund har lavet et spændende website til brug for skolelærere i Danmark, Norge og Sverige, der underviser i nabosprogsforståelse. Det står i undervisningsplanerne, at skoleelever skal stifte bekendtskab med de nordiske nabolandes sprog, men det er de fleste steder ikke meget der bliver gjort ud af det i undervisningen. Men nu får lærerne et inspirerende hjælpemiddel med tekster, spil, videoer og andet materiale, der kan bruges aktivt. Den 2. Radio supplerer med en række udsendelser, hvor nordiske skoleelever fortæller om deres hverdag til andre nordiske børn. Udsendelserne bliver holdt inden for de emner, der ligger på websitet, og udover links fra sitet til os vil der også komme mindre klip fra udsendelserne direkte på hjemmesiden: Norden i Skolen   så eleverne kan høre nabosprogene talt af jævnaldrende.

I den første udsendelse er temaet: Venskab.

Norske Josefine, svenske Moa og de 6 danske skoleelever Freja, Jonas, Laura, Sara, Frederik og Nikolaj fortæller om venskab.

Josefine (12) fra Asker i Norge liker best å være sammen med gutter, fordi hun syns det er gøy å være i farta, finne på ting. Hun syns mange jenter på hennes alder er for mye inne og bare opptatt av å se fine ut på instagram. For litt over et år siden døde bestevennen til Josefine i en sykkeulykke. Det var ubeskrivelig trist. Men nå har hun en ny god venn i naboen, Mathias (10). Her er de sammen på Risenga skøytebane. 

(Billedet øverst er af Josefine og Mathias)

Moa er en rigtig hestepige, hendes bedste ven er en hest og hun opholder sig i stalden hver dag, De danske børn er klassekammerater, der sammen fortæller om, hvad der gør et venskab til noget særligt, om venskab med en hund, om venskab med en af det modsatte køn og om at skrive sammen med venner.

Det er meningen at klasselærere melder deres klasser til på siden, og derefter kan klasserne benytte hele sitets materiale i undervisningen.

Radioprogrammerne produceres med støtte fra A. P. Møllers Fond.

Udsendelserne redigeres af Nina Bull-Jørgensen, Johanna Hinteregger, Kirsten Rønn og Karsten Pharao.


Næste program i serien kommer om 14 dage.

    

MEDARBEJDERE

Kirsten Rønn, Karsten Pharao

PROGRAMSERIE

Norden i skolen