Radio Norden. Nordisk Musik: Carl Nielsens Kærlighedskantate

Udsendelse d.5. -11.oktober. 2024
Udsendelse d. 29.sep,- 5.okt. 2018
Udsendelse d.9. - 15.april. 2016
Hymnus Amoris er Carl Nielsens første store kantate. Han og hans kone billedhuggeren Annemarie Carl Nielsen var på bryllupsrejse til Italien og blev i Padua meget optaget af Tizians billede af en ung mand, der i jalousi dræber sin elskede. De blev enige om, at de begge to hver for sig skulle skabe et værk, der skulle prise kærligheden alle dens afskygninger, men det var kun Carl Nielsen, der fik det realiseret det. Han beskriver 4 forskellige aldre, barndommen, ungdommen, manddommen og alderdommen, men der er også to afdelinger en stakkels lidende kvinde, der beskriver kærlighedens kvaler og et englekor, der synger om lyset der kommer fra det dybe og skinner over den mørke jor. Carl Nielsen lod sin egen tekst oversætte til latin og dermed blev Kærlighedskantaten til Hymnus Amoris.
Kærlighedskantaten bliver her opført af DR Symfoniorkesteret, Radiokoret og Københavns Drengekor under ledelse af Ulf Schirmer. Solisterne er sopranen Barbara Bonney og tenoren John Mark Ainsley og der er også en scene med tre oldinge, som Lars Pedersen, Michael W. Hansen og Bo Anker Hansen tager sig af.