Science Stories: Alle celler i kroppen er elektriske

Udsendelse d. 8. - 14. juni. 2019

De færreste er måske klar over at alt liv er elektrisk, og vi bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.
Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.  Den ene gruppe ledet af Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV!  den fremføres af Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories.   

Foto: Hal Gatewood fra Unsplash

Både dette program og de næste i serien kan findes som podcast på den2radio og Science Stories websider. På henholdsvis ”den2radio.dk og ”sciencestories.dk”.

Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation

 

 

 

 

MEDARBEJDER

Jens Degett

PROGRAMSERIE

Science Stories