Teatermagasinet Kastesigten: Faust 2
Udsendelse d. 19. - 25.september. 2020
’Så kommer de og spørger, hvilken ide jeg har søgt at kropsliggøre i min Faust. Som om jeg selv vidste det - eller kunne udtale det! Fra himlen gennem verdenen og til helvede - ja det kunne til nød være en forklaring, men det er jo ingen ide, det er blot handlingens gang’, sådan sagde Goethe, engang om sit mest berømte skuespil. den2radios teatermagasin Kastesigten har i anledning af at Faust har premiere på teater Republique sat sig for at se lidt nærmere på denne gådefulde klassiker. I første afsnit kredsede vi i selskab med Per Øhrgård blandt andet om den kunstneriske udtryksform, som en måde at tale om ting hinsides den menneskelige erkendelse på.
I denne uge stiller vi skarpere på hvordan Goethe anvender sprog og rytme i Faust - det gøres i selskab med Jon Høyer, der netop har nyoversat tragediens første del.
Brandes-citatet:
"Naturen! vi er omgivne og oslyngede af den - ude af stand til at træde ud af den og ude af stand til at trænge dybere ind i den. Den tager os ubudne og advarede op i kredsløbet af sin dans, og driver os afsted med sig, til vi er trætte og falder ud af dens arm. Den spiller et skuespil; om den selv ser det, ved vi ikke, og dog spiller den der for os, som står i krogen. Dens børn er talløse. Mod ingen er den bestandigt gerrig. Men den har sine yndlinge, til hvem den ødsler og hvem den ofrer meget. Den knytter sin beskyttelse til storhed.Den indhyller Mennesket i tåger og sporere det stadigt frem i lyset, gør det afhængigt af jorden, dvask og tungt, og ryster det bestandigt påny op af dvalen. Man lyder dens love, også når man sætter sig imode dem; man virker med den, også når man vil modarbejde den. Den har intet sprog og ingen tale, men den skaber tunger og hjerter, ved hjælp af hvilken den føler og taler. Dens krone er kærligheden. Kun ved kærlighed kommer man den nær. Den sætter kløft mellem alle væsener, og alle vil sluge hinanden. Den har gjort Alt ensomt for at kunne sammendrage alt. Ved et par drag af kærlighednes bæger holder den skadesløs for et liv fuldt af møje. Fortid og fremtid kender den ikke. Nutid er for den evighed. Den vil os vel. Jeg priser den med alle dens værker. Den er vis og stille. Den lader sig ingen forklaring fravriste, ingen gavn aftrodse; den vil give frivilligt. Den er listig, men i god hensigt, og det er bedst ikke at lægge mærke til dens list.” (Goethe 1780 - i Brandes oversættelse)
Link: Tysk udgave,
Foto: Rasmus Blædel Larsen og Gyldendal
