Rasmus Blædel Larsen
Rasmus Blædel Larsen (1971) er forfatter, Ph.d. og Postdoc. Han fik sin magistergrad med et speciale om dansk landbrugslovgivning fra Europæisk Etnologi, Københavns Universitet, Saxo-instituttet; hvor han også senere skrev Ph.d.-afhandlingen: vilkår, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug, november 2016. Rasmus holder foredrag om landbrug, teater og Christiania - se yderligere info på hans hjemmeside. Han sidder i bestyrelsen for VestJyllands højskole, har tidligere lavet Universitetsradio, været ansat på Dansk Landbrugsmuseum og drevet et galleri i København. Udover landbrugsmagasinet er han også vært og tilrettelægger af den2radios teaterprogram: Kastesigten, samt bidrager med diverse programmer om kunst, kultur og sport.