Copenhagen Tweed Ride
Udsendelse d. 27.august - 2.september. 2016
Tag med på cykeltur gennem København sammen med tøjnørder og cykelentusiaster, der dyrker gamle dyder - både på cyklen og til hverdag. Copenhagen Tweed Ride er en rullende reportage fra et cykelløb, der hylder god stil og gamle dage. Her er bowlerhatte og flotte frisurer i stedet for cykelhjelme - og tweedtøj i lange baner. Vi var med, da følget for fjerde gang cyklede gennem Københavns gader. Her mødte vi Morten Fredberg, Kirsten Heltner og Lasse Hedensted, der dyrker tweed, tøj og gamle dage hele året rundt.
Programmet er tilrettelagt af Alice Sprotte.
Du kan selv deltage i Copenhagen Tweed Ride, når følget igen triller gennem København lørdag den 10. september. Læs mere i Facebook-gruppen Copenhagen Tweed Ride.
