InterMetzo: Den kroniske skyld

Udsendelse d. 19 - 25. september. 2026

Georg Metz har kastet sig over den seneste PISA undersøgelse, som fortæller at børnene ikke kan læse og regne. Man kan begynde at spekulere over, hvordan det siden reformskolen så småt kom i omdrejninger, og skolen     langsomt indså gevinsten ved læring i uro og fryd og den tvangspædagogiske orden gik fallit, hvordan fanden kan det så samtidig være, at det land, vi taler om, VORT, er et af verdens rigeste, mest tilfredse tryghedsnarkotiserede, selvglade og forædte og et af verdens mest konstruktive, skabende, forbrugende, opfindsomme og mest flittige lande. Regeringens kriseberedskab blev til forbud mod mobiltelefoner. Eleverne må ikke have dem med, mobilen er den indre fjende, når Ole Bole går i skole. Svært at sluge når de i folketingssalen sidder med øjnene klistret til småskærmene. Mobilen er et genetisk vedhæng som bryst og baller. Lær børnene den rette brug af mobilen, dén eller noget lignende, de skal leve med, hvis ikke AI slår os ihjel.  

MEDARBEJDER

Georg Metz