Den2Radio - Uge 32 - 2026
Udsendelse d.1. - 7. august. 2026
InterMetzo
Under overskriften ” Sigøjnerne kom og var gået” og underrubrikken ” Viden kan ændre følelser for minoriteter”, tegner Georg Metz en minderune over modstandsmanden Anders Enevig, som arbejdede mange år i politiet før han koncentrerede sig om sin antropologiske viden og herefter kom en række bøger om især mennesker på samfundets bund udgrænsede og ugle sete.
Liv i landdistrikterne: Karise permatopia
”Liv i Landdistrikterne” handler denne gang om et nyt økosamfund, der er ved at blive bygget i Fakse kommune. Den2radio har besøgt et par af de entusiastiske deltagere i Karise Permatopia, talt med projektets ”energiarkitekt” og med projektlederen.
New York 5: Sundhedsfreak’en
Vi fortsætter oplæsningen fra Anne Mette Lundtoftes bog New York New York. Denne uges afsnit handler om musikeren John Cale, der var med til at danne den legendariske rockgruppe Velvet Underground tilbage i 1966.
Den første fødsel 2: Med cola og kvalme
I den anden af Brit Jensens to montager fortæller tre kvinder om deres forventninger, frygt og allerstørste glæde, da de fødte deres første barn på hospitalet.
Nostalgi er ikke, hvad det har været
Erik Kramshøj giver sit program undertitlen ” associations- befængt musikindtryk gennem et par menneskealdre”.
Europabilleder - Pilgrimsrejser1
I denne uge skal vi have et genhør fra udsendelsen Europabilleder, hvor Jørgen Johansen tager os med på pilgrimsruten "Via de la Plata". Pilgrimsvandringer er blevet en del af den moderne europæiske virkelighed, og Santiago de Compostela er målet frem for alle andre. Men der er mange veje, der fører til Santiago. Jørgen Johansen tegner et portræt af byen Cáceres, der ligger på Via de la Plata. Cáceres er mere end nogen anden by i Spanien Reconquistaens by. Den gamle by i Cáceres står på Unescos liste over verdenskulturarv, og bliver desuden europæisk kulturby i 2016.
Modellen af Hofteatret
På museet i hofteatret har en 2 meter lang model med minutiøs gengivelse af Hofteatret fra 1767 fået plads i det stemningsfyldte teater.
Modellen er bygget af scenografen Christian Tom- Petersen, der i to år har bygget på modellen og forud for det har han studeret regninger fra datiden og været på besøg i andre hofteatre i Europa.
Lysestager, parykholder, kakkelovne, snoretræk, kulisser, kongeloger, udsmykning osv. osv i nøjagtige proportioner fortæller om det oprindelige teater. Den2radios Anne Eggen har besøgt Hofteatret.
Pharaos klassikere
Denne uges novelle af Johs.V. Jensen hedder ”I de dødes rige”. Der er tale om en rejsebeskrivelse fra dødsriget, hvor fortælleren åbenbart er havnet ved en fejltagelse. Der er jo så mange, der hedder Jensen.
4 franske komponister overfor 4 danske i 4 århundreder. 1700 tallet
I den2radio's serie om 4 franske komponister overfor 4 danske komponister i 4 århundreder er vi kommet til 1700 tallet og til Jean-Philippe Rameau og Johann Adolph Scheibe. Begge to var optaget af andre sider af musikken end som udøvende musikere og komponister. Begge skrev masser af musik, og begge d'herrer hadede italiensk opera af et godt hjerte.
Foto: den2radio
