Den2Radio - Uge 37 - 2025

Udsendelse d. 6. -12. september. 2025

InterMetzo
Georg Metz har i sit InterMetzo igen sat fokus på Donald Trump, for dagligt undergraves den spinkle rest af orden i Israel, Rusland, i Ukraine og USA, og hvordan håndtere virkeligheden med politikeres forståelige behov for hvide lejlighedsvise småløgne men konsekvent i præsidentens mund kun store og sorte. Hvornår og om den nye amerikanske ambassadør ankommer, er fortsat usikkert. Når det sker, har danske medier pligt til at fortælle excellencen at vi ved besked, at vi kender ordenes værdi fra den Herrens mund, at vi observerer USA's tragiske selvdestruktion.

Kort men Godt: Det ender grønt
'Det ender grønt' er en interviewbog med 14 bud på en klimapositiv fremtid som er skrevet af Lene Outzen i samarbejde med kommunikationschef Ghita Borring fra tænketanken Concito. 14 politikere og meningsdannere fortæller om deres personlige visioner, drømme og håb for en for en grønnere fremtid og det gode liv anno 2050. Det er Egon Clausen, der fra sit sommerhus i Blåvand sender en hilsen inden han anmelder bogen.

Hørelse: BEAR
Det skønnes at omkring 800.000 personer i Danmark har problemer med nedsat hørelse. Samtidig er det ukendt, hvor mange der bruger høreapparat, har gjort det eller skal til det. Der foregår en rivende udvikling af høreteknologien, og høreapparater bliver mere og mere raffinerede mikro-computere. Det er baggrunden for BEAR - et stort, tværgående udviklingsprojekt til fordel for at kunne hjælpe personer med høretab. BEAR står for ’Better Hearing Rehabilitation’ og er finansieret af Innovationsfonden. Programmet er unikt ved, at det handler om et innovativt samarbejde mellem forskning, klinisk praksis og erhvervsliv.

AT BO : Urban Gardening
Serien at Bo – Bolig, By og Bæredygtighed har denne gang fokus på Urban gardening - eller på dansk - ”Byhaver – oppe på taget”.  De klassiske byhaver ligger nede på jorden, men den aktuelle trend i de globale metropoler er, at nutidens haver går i højden og anlægges både lodret og vandret på vægge og tage.  den2radio var med, da Videnscenter for Byudvikling for nylig holdt konference i København om temaet ”Urban Gardening.

Jazzens historie: Miles Davis og John Coltrane
I serien om Jazzens historie er Christian Braad Thomsen nået frem til trompetisten Miles Davis. I det første af tre programmer om Miles handler det om hans betydning for cool-jazzens fødsel, og i dette afsnit er han koblet sammen med saxofonisten John Coltrane. Ud fra  bogen 'Drømmejazz- jazzens historie belyst gennem 100 af de bedste cd'er' har Christian Braad Thomsen produceret denne serie på 22 udsendelser til den2radio.

Landmand uden jord 4: Vi kan ikke forstå det! 
’Vi kan ikke forstå det’. Jonna og Olav Lauridsen i Vestjylland har solgt Gejlgården i Tistrup, hvor de har drevet i 49 år. Nu er de flyttet ind i et nyt hus i Skovlund. De oplever at dansk landbrug bliver forfulgt, og de mener, at de såkaldt kloge - ikke sætter sig ind i hvordan virkeligheden er. De lytter ikke. De forstår ikke. De vil ikke forstå, for de hader landbruget. Olav forstår ikke, hvad politikerne er ude på. Det er træls, siger han. "Vi kan ikke forstå det!"

Christianiastemmer 2: Gå til Monte-rotti 
I 2021 fyldte Christiania 50 år. Fristaden på den gamle kasernegrund på Christianshavn har levet et omtumlet liv siden sin undfangelse i 1971, men den er her ikke desto mindre stadigvæk. I den anledning vil den2radio give lytterne en mulighed for at høre nogle ankomsthistorier fra dem der flyttede ud af Danmark og ind i ‘det sociale eksperiment’ som politikerne kaldte det dengang i 70erne og 80erne hvor de begivenheder I kan høre om stammer. Christiania-stemmer er en podcast-serie i 4 dele og denne uge sender vi det andet afsnit, som har undertitlen Gå til Monte-rotti.

Pharaos klassikere: En digters bazar 2 
Karsten Pharao læser i øjeblikket fra H.C.Andersens store rejsebeskrivelse 'En Digters Bazar' hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.  Det er andet afsnit og det er i Pharaos Klassikere

Musik på trods 5.  György Kurtag og Peteris Vasks
I serien Musik på trods' er vi nået til den 5.ud af 8 om østeuropæiske komponister fra 1900 tallet om hvad de har været igennem af krig, undertrykkelse, tortur, flugt og modstand og har komponeret på trods. Denne gang skal vi høre om György Kurtag fra Ungarn og Peteris Vasks fra Letland.

Foto: den2radio