Den2Radio - Uge 35 - 2026
Udsendelse d.22. - 28. august. 2026
InterMetzo
Georg Metz har sat overskriften 'Den tamme ulv er stor og styg' i sit InterMetzo. En ny afart politiker gammel som arvesynden, hvortil også statsministeren og hendes folk stadig mere tydeligt slutter sig, mens de kun stiller op til spørgsmål, når det tjener dem - ikke befolkningens krav på fyldestgørende ærlige svar. Det store øjeblik indtræffer, når en minister sagligt umotiveret som fanden, stabler sig op over en skuddræbt ulv med blod om dyrets blottede tandsæt. Lidt værdighed kunne man have tilstået myrdede, der letsindigt i modsætning til en ængstelig medulv forsøgte at betræde sine oprindelige urgamle artsfællers vej mod skødehund i menneskets velbehagelighed.
Radio MB: Når en knastør lov bliver brandfarlig
Der findes EU-direktiver, som næppe kan få pulsen op hos ret mange. Og så findes der dem, der bevæger sig fra Bruxelles og helt ind bag hoveddøren. Ind i familien. Ind mellem mor og far. Og ind i spørgsmålet om, hvordan vi vælger at leve vores liv. For kan man virkelig vedtage en lov i Bruxelles – og nogle år senere konstatere, at mænd og kvinder ikke bare opfører sig anderledes, men måske også tænker anderledes om deres roller i familien? For i nogle lande har direktivet knap nok vakt opsigt. Andre steder rammer det lige ned i spørgsmål om kønsroller, traditioner, familiens frihed – og hvor meget Bruxelles egentlig skal bestemme. Og så er der det vigtigste spørgsmål: Kan man faktisk lovgive sig til nye normer? Et knastørt EU-direktiv viser sig at være ganske let antændeligt. I denne udgave af EU Indefra tager vi detektivhatten på. Vi møder et par, der netop har prøvet reglerne på egen krop. Vi går tilbage til tankerne bag loven, dykker ned i forskningen og følger sporene videre ud i Europa.
Stemmer fra en fireårig indsats i Mjølnerparken
’Stemmer fra en 4 årig indsats i Mjølnerparken’ er titlen på den første af 3 podcast, der i efteråret 2021 blev produceret af den2radio for det boligsociale arbejde Helhedsplan Mjølnerparken. Mjølnerparken er et almennyttigt boligområde på Nørrebro i København, der gennem årene har været udsat for bandekrig, skud og med mange socialt udsatte borgere og deraf ghettostempling. I september 2021 var det slut med det boligsociale arbejde, andre tiltag skal i spil. Renovering og nedbringning af almene familieboliger på 40% er påbegyndt. I den første podcast får du lidt af Mjølnerparkens historie og møder to repræsentanter fra ejerne boligselskabet Bo-Vita og lederen af Sikker By, Københavns kommune.
New York 8: Flanøren
I dette afsnit fra Anne Mette Lundtoftes interview-bog New York New York læser Marianne Germer om den amerikanske journalist Gay Talese, som har boet i bydelen Upper East Side i mere end et halvt århundrede.
Når dyeambulancen rykker ud
For mange er vores vilde dyr en given ting, som vi i dagligdagen ikke skænker mange tanker, mens vor fælles fauna, for andre, er af så fundamentalt betydning, at de gerne bruger en stor del af deres fritid på at redde tilskadekomne dyr, i naturen og i byerne. Hør ambulancefører hos Dyrenss Beskyttelse, René Thurø, fortælle om glæden ved jobbet som frivillig dyreredder.
Liv i landdistrikterne: Ørsted – borgerinddragelse i Norddjurs
Hvordan kommer der gang i en landsby? At borgerne skal inddrages er de fleste efterhånden enige om.Skal ideerne komme oppefra eller nedefra eller en kombination? I Norddjurs Kommune satte de projektet "Matchmaking Auning" i gang. Men i Ørsted førte det til at borgerne selv tog en række initiativer, blandt meget andet til at drive kroen med frivillige. Bodil Grue har besøgt Norddjurs.
Det åbne land: Fodrejse af tilgroede spor
H.C.Andersen har skrevet en Fodrejse… og Knut Hamsun har skrevet erindringsbogen Ad tilgrodde stier, men det er nu ikke dem Egon Clausen er inspireret af i sin bog ”Fodrejse ad tilgroede spor”, -selvom bogen både er en slags rejse- og erindringsbog. Nemlig en rejse fra Nørre Nebel til Tarm i et landskab som også er Egon Clausens barndomsland. Bodil Grue har talt med Egon Clausen om at skrive den slags litteratur som er faglitteratur.
Pharaos klassikere: Skjænkestuen af M. A. Goldschmidt
Forfatteren Meir Aron Goldschmidt udsendte i 1846 – året efter sin debut med romanen ”En Jøde” – en samling fortællinger, og den indledende fortælling er delt i 4 kapitler under fællestitlen ”Erindringer fra min onkels hus”. Goldschmidts onkel var ligesom hans far købmand i Vordingborg, og debutromanen forgår også i barndomsmiljøet i den sydsjællandske provinsby. Beskrivelsen af den store købmandsgård begynder med skjænkestuen, som er den første fortælling, vi skal høre i Pharaos Klassikere, for den velhavende købmand var også skibsreder, brændevinsbrænder, tømmerhandler og meget andet.
Klassisk på nettet
Klassisk på nettet er med eventyr - musik komponeret til og om eventyr, og her møder vi Hoffmanns eventyr, Tornerose, Gåsemors fortællinger, Hans og Grete, Troldmandens lærling, Turandot, Peter og Ulven og den bøhmiske nymfe Sakuntala. Komponisterne er blandt andre Offenbach, Tjajkovskij, Ravel, Paul Dukas og Puccini.
Foto: den2radio
