Den2Radio - Uge 39 - 2016
Udsendelse d.24.-30.september. 2016
Intermetzo
Georg Metz griber lige fat, der hvor det rammer, og en sætning der har ramt mange danskere hårdt kommer fra Dansk Folkepartis nye medlem Cheanne Nielsen.
EuropaProfilen
EuropaProfilen har et indslag fra Mjølnerparken, et af Københavns mest udsatte boligområder, om et nyt meget omfattende beskæftigelsesprojekt.
Madspild
Butikkerne står for en stor del af det madspild, der er i Danmark. Der bliver smidt store mængder mad ud, hvilket er miljømæssigt problematisk og et stort spild af penge. Heldigvis er det et af de områder, hvor der faktisk sker noget, for butikkerne har været lydhøre over for de forbrugerkrav som bl.a. forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har rejst.
Sibelius
Jean Sibelius er en af de helt store komponister – han fortæller om naturen i sin musik – om mystikken der ligger i de store skove i Finland og i de mange søer. Sibelius levede i 30 år efter den 7.symfoni men komponerede aldrig mere. Hvad er det for en historie? – den2radio har talt med nogen der har et godt bud om hvorfor.
Kort men godt
Hønseskidning er en ganske særlig sport. Den finder faktisk sted rundt omkring, og det kunne være sjovt at finde hvad det egentlig er for noget, og det er blevet til en lille historie i den2radios klumme Kort men godt.
Hvad siger man, når nogen dør
I udsendelsen fortæller en psykolog om, hvad de pårørende har brug for og hvordan sorgen påvirker mennesker, der har mistet. Når man professionelt arbejder med mennesker, der dør, må man også forholde sig til døden og sorgen.
Jaguaren – Tømrer Claus
Tømrer Claus har været på banen i 50 år, og nu har han udgivet et jubilæumsalbum. Musik som ikke er lavet på grund af eller på trods af, men fordi det var sådan han har villet det, og foran på coveret er der en jaguar. Tømrer Claus taler med Erik Kramshøj og vi hører musik fra den nye CD.
Velfærdsland 2
I den anden Velfærdsland podcast med sangeren og sangskriveren Karina Willumsen kan du høre om konsekvenserne ved at ytre sig kritisk. Om at insistere på plads til den demokratiske samtale, det urummelige arbejdsmarked, og om at være mønsterbryder eller mønsterforløser. Samt et helt nyt ord: jasundelse og romantisering af lavtlønnede, der arbejder 14 timer om dagen for at få det hele til at løbe rundt.
