Den2Radio - Uge 48 - 2025
Udsendelse d.22. - 28. november. 2025
InterMetzo
Handler denne gang om doktriner. Monroedoktrinen er måske den første egentlige doktrin erklæret i 1823 af USA’s femte præsident James Monroe. Danmark har også fået en doktrin: Mette Frederiksen-doktrinen formuleret af Kaare Dybvad: Doktrinens første del kan man diskutere efter skattelettelser og en stort set opgivet boligpolitik for de unge til fordel for etablerede boligejere. Anden del er endnu mere uhåndterlig og overgås snart kun af den ekstreme højrefløjs kronikforfatter Morten Magaschmidts oprivende krav om hjemsendelser og interneringer, hvad enten han anlægger injuriesager eller ej. Doktrinens tese er netop, at den yderste stramme indvandringspolitik hindrer den fløj i at radikalisere sig, hvilket jo ikke passer jævnfør racistiske højreekstremisters insisteren..
Kort men Godt: Modersmålet – en uudtømmelig rigdom
Den Danske Ordbog er truet på sin eksistens som følge af manglende offentlig støtte. I den kontekst har Jens Raahauge set på sproget som en væsentlig dansk værdi; ja, måske den væsentligste. Derfor opfordrer han til at støtte et borgerforslag om at bevare Den Danske Ordbog, så kulturpolitikerne kan blive sig deres ansvar bevidst.
Glimt fra Italien: Kvinder, børn og ældre i Italien, en uddøede race?
Den italienske journalist Alfredo Tesio har atter sendt den2radio 'Glimt fra Italien' denne gang om de italienske kvinder, der føder alt for få børn. Glem alt om dem omringet af en flok skrigende børn som nyrealismens film viste for nogle år siden. Sophia Loren var det klassiske billede af moderen i Napoli med 9 børn, som man kan se i filmen 'Ieri, oggi, domani', 'I dag, i går, i morgen'. Det var tider. I dag er det det modsatte. Til gengæld er der i det katolske Italien en del katolske præster der på trods af loven om cølibat, ender med at få kone og børn. Det er trods alt en lille kompensation i fødselsstatistikken. Hver ottende præst gør det.
Glimt fra Italien: De italienske kvinder føder for få børn
Den italienske journalist Alfredo Tesio har atter sendt den2radio 'Glimt fra Italien' denne gang om de italienske kvinder, der føder alt for få børn. Glem alt om dem omringet af en flok skrigende børn som nyrealismens film viste for nogle år siden. Sophia Loren var det klassiske billede af moderen i Napoli med 9 børn, som man kan se i filmen 'Ieri, oggi, domani', 'I dag, i går, i morgen'. Det var tider. I dag er det det modsatte. Til gengæld er der i det katolske Italien en del katolske præster der på trods af loven om cølibat, ender med at få kone og børn. Det er trods alt en lille kompensation i fødselsstatistikken. Hver ottende præst gør det.
AT BO: Drømme og bobler
Denne uges udsendelse i serien ”Bolig, By og Bæredygtighed” handler om perspektiver og fortolkninger på og af boligøkonomien i bred forstand. den2radio taler med et par unge arkitekter om huse, som ikke skal belaste jordens ressourcer på samme måde som nu. Og vi skal høre om sammenhængen mellem høje boligpriser, pengepolitik og bankernes centrale rolle i samfundet som private virksomheder, der lever højt på at producere lån og elektroniske penge.
Bob Dylan 4
I 10 udsendelser tegner filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen og journalist Erik Kramshøj et portræt af sangeren og sangskriveren Bob Dylan, og i den 4., som har overskriften ’Fra gæstemusiker til eksperimentalist’ er det Erik Kramshøj, der beskriver Dylans mangesidighed med udgangspunkt i hans 4. og 5. album - med adskillige side- og krumspring.
Museer skaber viden, Søfartsmuseet
I den første af to udsendelser om Museet for Søfart kan man høre om et museum, der ligger i et hul i jorden, og man kan høre om nogle af de historier, der knytter sig til genstandene. Søfart drejer sig i høj grad om at få varer frem, og der er mange fortællinger knyttet til de mennesker, der stod for transporten. Der er både de positive fortællinger om godt sømandskab, der ved hjælp af navigation fik bragt skibene frem, men også de tragiske om forlis, hvor skibe er forsvundet sporløst. Udsendelserne om Søfartsmuseet er en del af den2radio’s serie ’Museer skaber viden’.
Andelsvirksomhed i Uganda 4. ”Coops - for økologisk vanilje og kakao”
De fleste af verdens kakaotræer står i Sydamerika, Indonesien og Vestafrika, men kakao dyrkes også i Uganda, hvor en del af farmere satser på økologisk kakao. Vanilje er verdens næstdyreste krydderi efter safran; og vanilje vokser på lianer, som også dyrkes i økologisk udgave i Uganda. Det er især små landbrug, som står for produktionen, og for at klare sig bedre i konkurrence med store individuelle investorer er bønderne i gang med at organisere sig i andelsvirksomheder. Økologisk Landsforening har partnerskab med den ugandiske landorganisation SATNET omkring udvikling af 20 kooperativer i Vest-Uganda.
Pharaos klassikere: En digters bazar 13
I Pharaos Klassikere har vi fulgt H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien, over Middelhavet til han nu er nået Athen. Akropolis og alt hvad der minder om den græske oldtid pirrer hans fantasi, mens nutidens Athen er en ussel flække. Den 6. april oplever han fejringen af Grækenlands frihedsdag, den dag da oprøret mod tyrkerne begyndte. Her får han en oplagt lejlighed til at studere det græske folkeliv.
Internationale danske klassiske solister: Stig Fogh Andersen
den2radio's serie 'Internationale danske klassiske solister' portrætterer denne gang operasangeren Stig Fogh Andersen. Han fortæller om udviklingen af sin tenorstemme til Wagnertenor og om sine engagementer på de store scener med både gode og dårlige oplevelser med de store dirigenter og om sin frygt for fremtiden først og fremmest hvad angår operaen.
Foto: aalborgnu.dk
