Museer skaber viden: Et palisadeanlæg fra stenalderen 2

Udsendelse d. 8. - 14.februar. 2020
Udsendelse d.16. - 22. september. 2017

På Stevns blev der i sommeren 2017 lavet en udgravning af et palisadeanlæg fra stenalderen. I en tidligere udsendelse fortalte arkæologerne Mette Madsen og Pernille Rohde Sloth den2radio om forundersøgelsen. Mens den første udsendelse var optaget på Næstved Museum, er vi nu ude i felten. En gravemaskine har afrømmet fladen, så muldjorden er fjernet, og man kan se, hvor der har været gravet stolper ned i jorden for 5000 år siden.

Udsendelsen giver et indblik i det praktiske arkæologiske arbejde, når arkæologerne bruger graveske og spade for at kunne beskrive og måle hullerne.

Profilsnit i en sekvens af stolpehullerne i et palisadeforløb

Profilsnit i en sekvens af stolpehullerne i et palisadeforløb (foto:Pernille Rohde Sloth).

Oversigt over udgravning

På billedet kan man se udgravningen fra 2016 (beskrevet i en tidligere udsendelse) og udgravningen fra 2017 (Illustraion: Pernille Rohde Sloth).

Billede øverst viser udgravningen, der ligger ved Rødvigvej på Stevns (foto: Nicolai Damgaard Cornett).

Medvirkende

Pernille Rodhe Sloth

Pernille Rohde Sloth er cand.mag. forhistorisk arkæologi og udgravningsleder på Museum Sydøstdanmark.

Mette Madsen

Mette Madsen er cand.mag. i forhistorisk arkæologi. Hun arbejder med administration af arkæologiske udgravninger og sagsbehandling, og indgår i Museum Sydøstdanmarks team, der arbejder med sikring af kulturarven i forbindelse med anlægsprojekter. Hun har et særligt ansvar for koordinering af udgravninger og koordinering af naturvidenskab på arkæologiske udgravninger.

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden