Færøerne - Demografi 1

Udsendelse d.8. - 14. marts. 2025
Udsendelse d.25. - 31. juli. 2020
Udsendelse d.1. - 7. juli. 2017

Færøernes befolkningstal har for første gang i historien rundet de 50.000. Det skete i april i år. Det skabte glæde og lettelse på de nordatlantiske øer, fordi befolkningsudviklingen – eller demografien -  gennem de sidste 25 år, efter den voldsomme økonomiske krise i begyndelsen af 1990érne, udviklede sig i en fatal retning både med et dalende befolkningstal og en skæv befolkningssammensætning.  
I to udsendelser skal vi høre om Færøernes demografi gennem tiderne, og den første handler om tiden fra begyndelsen fra 1300-tallet, hvor de første skriftlige kilder foreligger og helt frem til 1989, hvor den uafbrudte vækst i befolkningstallet gennem et par århundreder pludselig stoppede op.  I udsendelsen medvirker Rolf Guttesen, der er adjungeret lektor ved Færøernes Universitet, og det er Karl Johan Mikkelsen, der har tilrettelagt.

Anden del af Færøernes demografi, der sendes i næste uge handler om de voldsomme følger den økonomiske krise i begyndelsen af 1990´erne fik for befolkningsudviklingen. Den massive udvandring og de initiativer, der blev gjort for at vende udviklingen. 

MEDARBEJDER

Karl Johan Mikkelsen