InterMetzo: Forandring til det mulige
Udsendelse d.23. - 29. marts. 2024
Georg Metz kalder denne uges kommentar ’Forandring til det mulige’ og et nyt billede, der tegner sig om Nato, der kan få en anden form med ændret indhold. Det sker, men ikke udelukkende, såfremt Mellemøsten eksploderer, Putin vinder sin krig og Donald Trump bliver præsident. Det kan ikke ske alt sammen, ikke på én gang, men det kan det jo godt. Katten er ude og kan ikke stoppes tilbage i sækken. Vi har et ord at have sagt, de lytter til os, siger danske ministre. Utvivlsomt, men Nato er allerede under dramatisk forandring, og på den baggrund er musketéredens realpolitiske indhold smuldret. USA har til stadighed som almægtig magt domineret Nato. End ikke flere af de store landes militære potens lagt sammen kan måle sig med amerikanerne. Alliancer på kryds og tværs kommer igen til at præge de hårdt prøvede europæere formentlig krydret af periodiske krige direkte øst/vest. Dansk debat rummer ikke real pessimisme kun frygt, man forstår politikerne. Det er svært nok i forvejen. Forestillinger over for Danmark om fremtidig uantastet passage af russiske atomubåde gennem bælterne fulgt af krigsfly over dansk territorium og flåder af spionskibe.