InterMetzo: Op gennem gulvet

Udsendelse d.7. -13. september. 2024

Georg Metz morer sig i sit Intermetzo over at svenskerne nu vil have den skik ud af Svenska kyrkan om at far skal følge datter op til brudgom og overlade hende til brudgom. Det er en ikke-historie på dansk at de svenske socialdemokrater vil have skikken ud af Sverige, og de har end ikke nævnt Danmark. Men svenskerne vil ligefrem forbyde skikken, begrundet i at den afspejler et nedladende aflagt kvindesyn i familielivets forældede patriarkalske magtfordeling: at husbond således kan skalte og valte med sine døtre som en butiksejer i hvid slavehandel. I Danmark blev flere i den kirkelige verden således som hørt i radioerne den pågældende morgen ængsteligt forargede: om nu svenske tilstande ville brede sig syd-sydvestover, og danske fædre fremover tvinges til at holde sig i baggrunden. 
Hvem andre end svenskerne kunne finde på sådan noget. Siden det stockholmske blodbad og før da har forholdet til det svenske, især afstedkommet af danskerne, gynget op og ned stedsevarende ledsaget af dansk hovedrysten over broderfolkets besynderligheder.

MEDARBEJDER

Georg Metz