Jazz Galore: Felix Moseholm 1

Udsendelse d. 1. - 7. april. 2017

I sidste uge blev en ny dansk jazzpris uddelt for første gang. Foreningen ’Rytmisk Musikkonservatoriums Venner’ har besluttet at indstifte en pris, der bærer Erik Moseholms navn for at mindes den store indsats, Moseholm har udrettet for dansk jazz og for at påskønne unge jazztalenter. Og den første uddeling af Erik Moseholm Prisen, der i år er på kr. 10.000 kr, går til Felix Moseholm. 
Felix Moseholm har trods sine kun 19 år allerede gjort sig bemærket på grund af sit store talent som jazzbassist. Han har allerede optrådt med kunstnere som Alex Riel, Jesper Thilo, Jacob Fischer, Tomas Franck. I december spillede han på jazzklubben The Standard med Niels Lan Doky og Alvin Queen. Han har spillet med Emmet Cohen og har modtaget undervisning fra bl.a. Ron Carter, John Pattituci og Scott Colley. Felix Moseholm er i slægt med Erik Moseholm, og spiller på en af Erik Moseholms gamle basser. I 2016 modtog Felix the Horace Parlan Talent Award.
I anledning af prisuddelingen har vi fået et tre timers program fra Radio Jazz, som er optaget tidligere på året. Vi har lavet tre programmer ud af det og her er det første.

MEDARBEJDER

Claus Westh