På Frans af Assisis veje : La Verna. På den hårde klippe mellem Tiberen og Arno

Udsendelse d.7. - 13. maj. 2022
Udsendelse d.4. - 10. maj. 2019
Udsendelse d. 24. - 30. marts. 2018

Frans af Assisi er en af den europæiske historie og kulturs mest ikonografiske og tidløst inspirerende skikkelser. Hvem kender for eksempel ikke billederne af helgenen, der prædiker for fuglene eller som med skulderen holder en kirkebygning fra at synke i grus? Men Frans af Assisi er ikke kun de farverige legender om en eksotisk middelalderhelgen og karismatisk kirkereformator. Skikkelsen har i enestående grad en helt nutidig appel, og begrebet ”Spirit of Assisi” repræsenterer for mange mennesker på tværs af ideologier og religiøse overbevisninger en form for håb. Som skytshelgen for miljø og økologi træder manden fra Assisi direkte og meget synligt ind i den nutidige debat om bæredygtighed, ligesom han med pave Frans som talsmand er blevet en central figur i debatten om flygtningene og Europa. Programserien ”På Frans af Assisis veje” er tilrettelagt af Jørgen Johansen.

Seriens fjerde program har overskriften ”La Verna. På den hårde klippe mellem Tiberen og Arno.” Jørgen Johansen besøger La Verna, hvor nutid og middelalder møder hinanden, og hvor tro og tvivl konfronteres.   Desuden taler han med Mogens Lindhardt, præst, forfatter og tidligere rektor for pastoralseminariet.

 

             Serien er støttet af

                                                     

 

MEDARBEJDER

Jørgen Johansen