Samf.: Skærpet S-strategi mod Dansk Folkeparti
Udsendelse d. 5. - 11. september. 2015
Ny Gallup-måling for Berlingske antyder et bemærkelsesværdigt stemningsskift i befolkningen. Et flertal af danskerne ønsker retsforbeholdet fjernet, også for EU's fælles flygtninge- og asylpolitik. Det kan få betydning for den nye S-formand Mette Frederiksens skærpede kurs over for Dansk Folkeparti. Hendes forgænger veg tilbage fra at udfordre DF bl. a. på grund af udlændingepolitikken, men Frederiksen afviser at blive en brik i Dansk Folkepartis taktiske spil. Illustreret med dagpengesagen ræsonerer hun, at hvis en forbedring af reformen, som DF var idémager til, ligger Thulesen Dahl så stærkt på sinde, burde han have gjort revisionen af den til en betingelse for sin støtte til dannelsen af Løkke Rasmussen-regeringen. Samtidig åbner Mette Frederiksen for flere midler til dagpengemodtagerne under de kommende finanslovsforhandlinger. – Ove Weiss kommenterer:
I flere år har de to politiske hovedaktører, Socialdemokraterne og Venstre, forsikret hverandre og vælgerne om, at forbeholdet over for EU's fælles asylpolitik er fredhelligt. Det skyldes bl. a. nej-flertallene ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 og otte år senere om euroen. Men først og fremmest er de to partier skræmt af Dansk Folkepartis vælgersucces. DF fordømmer det meste fra Bruxelles – ikke mindst asylpolitikken – men tør på den anden side ikke kræve dansk udmeldelse, som Enhedslisten f. eks. gør i alliance med Folkebevægelsen mod EU.
Derfor har de seks partier, som anbefaler et ja ved folkeafstemningen om dele af retsforbeholdet 3. december – og det er, foruden S og V, Alternativet, de Radikale, SF og Konservative – haft travlt med at understrege, at ja´et ikke er en glidebane hen mod afskaffelse af forsvarsforbeholdet og slet ikke det mest betændte, nemlig forbeholdet over for fælles flygtningepolitik. Ja-partierne koncentrerer sig om de 22 ud af 50 sagsakter, som afstemningen drejer sig om, altså den såkaldte tilvalgsordning. Og her anses fortsat deltagelse i Europol samarbejdet til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet naturligt nok for det mest salgbare.
Men i slutningen af august skete der tilsyneladende et bemærkelsesværdigt stemningsskift i befolkningen. En Gallup-undersøgelse i Berlingske viste flertal for afskaffelse af asyl- og flygtningsforbeholdet, kun en tredjedel gik ind for at bevare forbeholdet. Og få dage senere viste en Megafon-måling for TV2 og Politiken, at 54 pct. ikke mener, at det stigende antal asylansøgere er et problem i deres lokalområde, mens 26 pct. ser det som et problem. Det tilsyneladende omsving i befolkningens holdning kan skyldes en erkendelse af, at flygtningestrømmene mod Europa hverken standses af Venstre-integrationsminister Inger Støjbergs skingre retorik og højt opreklamerede reklamekampagne til afskrækkelse af mulige asylansøgere eller krav fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen om dansk enegang til Tyrkiet for blokering af udfaldsvejen til Europa. Det sidste må vist anses som en overvurdering af Holger Danskes kræfter.
Hvis stemningsskiftet er reelt og permanent, kan det for første gang for alvor bringe Dansk Folkeparti i modvind på flygtningeområdet, fiskeriet i de rørte vande giver mindre fangster. For statsminister Løkke Rasmussen er der både fordele og ulemper. Han kan formentlig med større sindsro se frem til udfaldet af folkeafstemningen i december, selv om emnet er et andet. Til gengæld udstiller han den svaghed, som i valgkampen fik ham til at følge Dansk Folkeparti over i de britiske konservatives aggressive kampagne mod Unionen. Det var samtidig et brud med tyske Angela Merkels borgerlige kurs i Europapolitikken, noget som er faldet mange i Venstres indsnævrede bagland for brystet og har skabt yderligere modvilje mod Venstre-formanden i dele af erhvervslivet. Hvis meningsmålingerne står til troende, breder forståelsen for EU-samarbejdet sig nu også til bredere vælgerkredse.
For oppositionspartierne, fraregnet Enhedslisten, er meningsmålingerne opmuntrende læsning, ikke mindst for Socialdemokraterne, hvis nye formand, Mette Frederiksen, allerede ved sit valg i juni markerede en skarpere kurs over for Dansk Folkeparti. Mens hendes forgænger bl. a. på grund af udlændingepolitikken ikke turde tage konfrontationen med det højrepopulistiske parti, har hun ved den politiske sæsonstart i august både i landets tre store morgenaviser og på Socialdemokraternes sommergruppemøde på 3Fs kursusejendom i Silkeborg gentaget, at hendes parti ikke bliver en brik i Dansk Folkepartis taktiske spil. Den indstilling styrkes yderligere, hvis der er hold i de to seneste ”asyl-målinger”.
Illustreret med dagpengesagen ræsonerer Mette Frederiksen, at hvis en forbedring af den reform, som DF var idémager til, ligger DF-formanden Thulesen Dahl så stærkt på sinde, burde han have stillet forbedringer af de lediges vilkår som ufravigelig betingelse for sin støtte til dannelsen af Løkke Rasmussen-regeringen. Det gjorde DF-formanden som bekendt ikke, så nu indgår spørgsmålet helt naturligt i finanslovforhandlingerne, som noget forsinket begynder i oktober, i øvrigt nogenlunde samtidig med offentliggørelsen af dagpengekommissionens rapport; en mindre del af den er i øvrigt allerede lækket.
Hvis ikke Dansk Folkeparti med sine 37 mandater er i stand til at tvinge blå blok til forbedringer af dagpengene, kan Socialdemokraterne stille forslag om det, evt. sammen med dele af den øvrige opposition. Hvis Dansk Folkeparti stemmer for, kommer regeringen i mindretal, uanset om Radikale Venstre fastholder det forlig, som partiet indgik i 2010. I den situation har Løkke Rasmussen tre muligheder: han kan træde tilbage uden valg, han kan udskrive nyvalg, eller han kan afvise at gøre dagpengene og andre økonomiske beslutninger til kabinetsspørgsmål. Sidste udvej fulgte den konservative statsminister Poul Schlüter gennem de sene1980´ere og begyndelsen af 90´erne, hvor han flere gange kom i mindretal på det ellers meget principielle forsvars- og sikkerhedspolitiske område, men undlod at drage parlamentariske konsekvenser, som det ellers tidligere var praksis.
Mette Frederiksen har i modsætning til sin forgænger åbnet for flere midler til dagpengeområdet. Det gjorde hun i Silkeborg med bemærkningen, at, citat: ”det ikke nødvendigvis skal koste flere penge.” Men altså: muligheden er der! Hendes kontante besked til Dansk Folkeparti har fået Thulesen Dahl til at forudsige, citat ”at Mette Frederiksen kommer til at æde sine ord”. Mens andre, flere medier bl. a., og politikere på venstrefløjen, tolker hendes åbenhed over for finanslovsforhandlingerne med regeringen som svaghedstegn; andre igen ser det som klog taktik. ”Mette Frederiksen er for flink”, skrev Politiken f. eks. i en lederartikel.
I frisen i Folketingets vandrehal lyder en sentens: ”Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister”. Den forståelse mener Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at Mette Frederiksen har, citat: ”Hun bliver en formidabel modstander for Løkke,” lød hans overskrift forleden.
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er i dag som landets største og næststørste parti, og med Mette Frederiksens kontante besked til DF, hovedmodstanderne i dansk politik, begge med grund til optimisme. Og meget apropos har de to partier årsmøde samme weekenden, den 19. og 20. september, DF i Herning og Socialdemokraterne i Aalborg, så et evt. skændsmål kan foregå via pressen op og ned gennem Jylland. DF, som det seneste år har fået 3.000 nye medlemmer, må flytte årsmødet fra Herning Kongrescenter til byens store arena Jyske Banks Boxen, som kan rumme de flere end 1500, som ventes at deltage i jubelfesten ovenpå jordskredssejren 18. juni.
Socialdemokraterne tabte regeringsmagten, men vandt tre mandater, og også her meldes om medlemsfremgang. Men nok så interessant er, at gæstelisten i år siges at blive meget lang. Der er tradition for, at tidligere fremtrædende socialdemokrater inviteres til den slags begivenheder, men gennem den sidste halve snes år har interessen fra dem været moderat. I år strømmer gæsterne til, forlyder det, velsagtens forklarligt for den, der forstår fuglenes sprog.
