Samf.: Tonen
Udsendelse d. 4. - 10.april. 2015
Venstres næstformand Kristian Jensen og lokale venstrefolk landet over har kritiseret tonen i partiets udlændingedebat, men det ændrer ikke noget i Venstres politik. Sammenholdet og regeringsmagten går forud for alt andet i et valgår, siger Ove Weiss i ugens Samf.-kommentar, hvor han bl. a. konkluderer: ”Retorisk gør den hjemlige højrefløj, med forgreninger ind i det parlamentariske liv, fælles sag med fanatiske muslimer.
”Skaf mig en panserværns raket og et raketrør, så skal jeg påtage mig at bombe moskéen,” lyder en af omkring 100 dødstrusler på Facebook rettet mod muslimer, som Østjyllands Politi i øjeblikket efterforsker med henblik på at rejse sigtelse efter straffelovens racisme-paragraf.
Truslerne adskiller sig ikke fra islamisters – i bedste fald – verbale overfald på blandt andre jøder; retorisk gør den hjemlige højrefløj, med forgreninger ind i det parlamentariske liv, fælles sag med fanatiske muslimer.
Nu er enslydende ukvemsord og trusler på de politiske yderfløje ikke af nyere dato, men velkendte i mange sammenhænge, bl. a. i Israel-Palæstina-konflikten, hvor det yderste venstre og det yderste højre kappes om at sprede sproglig forurening på sociale medier, som er blevet tidens sproglige kloakrør. Især har sværmen af højreorienterede kommentatorer, som man ellers skulle forvente tillagde ordet en vis magt, overbærende afvist, at TONEN i debatten skulle have nogen som helst indflydelse på bevægelige sjæles reaktionsmønster.
Tværtimod anklager disse kredse ”de politisk korrekte”, som de kalder dem med en slidt frase fra den amerikanske venstrefløj, for med kritikken af debatniveauet at ville knægte ytringsfriheden og ikke se problemerne med flygtninge og indvandrere i øjnene.
Men nu synes ubehaget ved TONEN at have bredt sig dybt ind i det store oppositionsparti, eller rettere også til toppen af Venstre, for i de sidste 20-30 års ofte betændte udlændingedebat har der været et alt for upåagtet svælg mellem ganske almindelige venstrefolk ude i landet og Christiansborg-Venstres brug af fremmedpolitikken til populistiske markeringer.
I begyndelsen af marts fik partiets næstformand, Kristian Jensen, nok af den politiske ordfører Inger Støjbergs fremmedaggressive TONE i stort og småt, mest det sidste, helt ned til uvorne ungers optræden i en biografsal. Kristian Jensen, som kunne have fjernet Lars Løkke Rasmussen som formand og statsministerkandidat i juni sidste år, skrev i en kronik i Søndagsavisen om det ”sortsyn, som præger udlændingedebatten”; han efterlyste positive historier om de fremmede, uden at man af den grund skal vente et egentligt opgør i Venstre-ledelsen. Sammenhold og regeringsmagt – og i den sammenhæng afhængigheden af Dansk Folkeparti – går forud for alt andet i et valgår.
Men interessant var det, at en stribe af partiets lokalpolitikere bakkede Kristian Jensen op. Byrådsmedlem i Solrød, Bo Nygaard Larsen, talte om, at Venstres retorik var med til at udstøde en bestemt befolkningsgruppe. ”Jeg synes, at debatten er blevet skinger,” sagde han.
Medlem af Vejen byråd, Poul Egelykke – citat: ”Jeg føler nogen gange, at stemningen i Danmark er, som den var før begge verdenskrige. Det er blevet så nationalistisk, at det ikke er til at klare,” – citat slut. Og hans kollega Inge Dorte Mandrup, som er formand for kommuneforeningen i Norddjurs, sagde: ”Det, jeg savner, er nuancer i debatten. Jeg synes, man overser, at det er mennesker, vi taler om.”
Samtidig med lokale Venstrefolks meldinger fra hele landet viste en opgørelse, at danskernes frivillige engagement i flygtningearbejdet aldrig har været større. Mens et bredt flertal på Christiansborg har besluttet, at Danmark deltager i bekæmpelsen af Islamisk Stat, påtager lokalbefolkningen sig ansvaret for– i modsætning til dele af selv samme folketingsflertal – at tage godt imod flygtninge fra især Syrien, der søger hertil bl. a. som konsekvens af Alliancens deltagelse i krigen.
Det er der som nævnt ikke så meget nyt i; mønsteret genkendes fra modtagelsen af ca. 20.000 bosniske flygtninge under og efter krigene på Balkan i første halvdel af 1990´erne. Uanset partifarve så man dengang mange lokalpolitikere – ikke mindst Venstre-borgmestre – engagere sig i og uden for de godt 100 centre for bosniske flygtninge, som lå spredt over hele landet. Sideløbende begyndte Venstre på Christiansborg at stramme både retorikken og lovgivningen under pres fra Fremskridtspartiet og især fra Dansk Folkeparti, som blev stiftet i 1995.
Derfor er det også ironisk, at en fremtrædende Venstre-politiker gennem mange år, Birthe Rønn Hornbech, afskediget integrationsminister, som med brud på to FN-konventioner gav anledning til statsløse-kommissionen, stillede sig forarget an samme morgen, som dagbladet Politiken bragte Venstre-byrådsmedlemmernes skarpe kritik af især Inger Støjberg.
Rønn Hornbech anklagede Venstres folketingsgruppe for at være befolket af levebrødspolitikere uden nogen fornemmelse for, hvordan integrationen af indvandrere føres ud i livet. De løber tværtimod om kap med Dansk Folkeparti om, hvem der kan omtale integrationen i mest negative vendinger, mente hun.
Det blev for meget for den tidligere konservative politiker – tilmed en kort tid formand for sit parti – Pia Christmas-Møller, som på Facedbook mindede om, at da Rønn Hornbech selv havde ministeransvaret for integrationen, var hun dybt afhængig af støtte fra Dansk Folkeparti. ”Rønn har længe selv været en omvandrende tragikomisk karikatur af egne principper,” lød den kollegiale hilsen fra VK-tiden i det så velkendte facebook-sprog.
Også udenlandske iagttagere med bopæl i Danmark advarer mod fremmedretorikken. ”Ingen af de ledende danske politikere ville kunne holde sig på tilsvarende positioner i Tyskland, hvis de sagde bare en femtedel så grove ting om indvandrere, som de gør her,” siger Thomas Borchert, der har arbejdet som korrespondent i Danmark siden 1983. Og en af hans kolleger, Jürgen von Heymann, tilføjer– citat: ”Der er selvfølgelig højreradikale grupper i Tyskland. Men vi har ikke et parti, der så entydigt har satset på udlændingedebatten som Dansk Folkeparti.” Erhvervsmanden, finske Jukka Pertola, som har boet12 år i Danmark og er direktør i Siemens A/S peger på konsekvenserne – citat: ”Der er nogen, der har hørt om Danmark og fremmeddiskussionen, og som diskvalificerer landet som deres næste arbejdssted.” – citat slut. Og det er måske også hensigten med de verbale grænsebomme.
