Samf.: Venstres tumlinger
Udsendelse d.18.- 24.april. 2015
Mens Helle Thorning-Schmidt på de bonede gulve herhjemme og internationalt fører sig frem sprogligt og repræsentativt på en måde, som enhver borgermand og -kvinde må misunde det gamle arbejderparti, optræder Lars Løkke Rasmussen som en tumling. – Og mens Venstres statsministerkandidat nægter at konkretisere kravet om ”et moderne kontanthjælpsloft,” kommer Dansk Arbejdsgiverforening på tværs af Blå bloks strategi med 28 forslag til drastiske sociale nedskæringer. De bliver med sikkerhed et centralt emne i valgkampen til lige dele ubehag for Venstre og Dansk Folkeparti – Ove Weiss kommenterer.
Kort før påske inviterede Venstres formand Lars Løkke Rasmussen en række borgerlige journalister til gæstebud på sin ødegård i Sverige, en privat sammenkomst, som alligevel kalder på offentlighedens interesse. Ikke på grund af tvivl om udgiftsbilagenes afregning, men fordi båndene mellem Venstre og den dominerende, borgerlige presse knyttes tættere, når skæbnestunden nærmer sig. Og de seneste måneder har det været klart, at valgaftenen bliver en skæbnetime for den borgerlige statsministerkandidat ligesom for den siddende statsminister.
Løkke Rasmussen vil næppe blive båret ind i statsministeriet på en bølge af, hvad hans egne opfatter som borgerlige dyder. Så er det i nødens stund godt at have rygstød i en række landsdækkende og regionale borgerlige-liberale aviser, som for de flestes vedkommende alene overlever ved hjælp af skatteydernes finansiering i et millionomfang, som gør statens tilskud til partierne til et mindre ambitiøst bevillingsspørgsmål.
Befolkningens tillid til det borgerlige Danmarks førstemand er det sidste halve år faldet til under 20 pct., mens hans modkandidat Helle Thorning-Schmidt på samme taknemmelige baggrund har øget sit forspring til omkring det dobbelte. Venstres bagland efterlyser forgæves gang på gang konkrete udspil fra ledelsen, bl. a. vil V-folketingskandidater fra hele landet gerne have svar på, hvad de selv skal svare på spørgsmålet om, hvad man forstår ved ”et moderne kontanthjælpsloft”; de vil ikke overlade fortolkningen til deres modstandere i valgkampen, og det er sikkert klogt.
Men Lars Løkke Rasmussen er standhaftig. I de glimt han viser sig i den offentlige debat, taler han uden om. Mens Helle Thorning-Schmidt på de bonede gulve herhjemme og internationalt fører sig frem sprogligt og repræsentativt på en måde, som enhver borgermand og -kvinde må misunde det gamle arbejderparti, optræder deres egen kårede som en tumling.
Og som Herren saa hans svende af begge køn: Næstformanden Kristian Jensen angriber den politiske ordfører Inger Støjbergs synspunkter og debatniveau i udlændingespørgsmålet, regionsformanden i Syddanmark Carl Holst, som skulle være sikker på nyvalg til Folketinget og formentlig bliver indenrigsminister i en evt. Venstreledet regering, vil i modstrid med sit parti bringe broafgiften på Storebælt ned på et minimum, den frederiksbergske rådmand og folketingsmand Jan E. Jørgensen ønsker imod sit partis officielle forsikringer at sætte huslejen fri og pille ved grundskylden, det politiske dampbarn Søren Pind fører med blikket rettet mod udenrigsministeriet sin egen aktivistiske udenrigspolitik, afgående MF´er Eyvind Vesselbo afskeds-saluterer med angreb på sit partis sociale profil, og Venstres partiapparat tumler med kæmpe bannere ulovligt ophængt på det 85 meter højre ”Sorte tårn” på hotel Crown Plaza i Ørestaden på Amager. Her blev den nuværende regerings grundlag nedskrevet for snart fire år siden, angiveligt med en række løfter, som regeringen ikke har indfriet, og som Venstre nu minder vælgerne om i erkendelse af den politiske hukommelses almindelige svækkelse. Samtidig anklages Venstre for misbrug af finansminister Bjarne Corydon – i både billede og tekst – i en i øvrigt uprofessionel reklamekampagne, som angiveligt er blevet til i hast som modtræk mod de tilsyneladende ganske effektive kampagne-budskaber fra Socialdemokraterne.
Men hvad Venstre i modstrid med partiets gamle valgslogan ”Venstre ved du, hvor du har” nægter at konkretisere, skærer oppositionspartiernes største økonomiske velyndere, arbejdsgiverne, ud i pap – i tal og tekst. Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede forleden 28 reformforslag med konkrete beregninger for drastiske sociale nedskæringer. Eksempler:
Førtidspensionen skæres ned fra den nuværende ydelse på knap 18.000 kr. om måneden til 13.515 kr. – altså med godt et halvt hundrede tusinde kroner om året. Samme nedskæring rammer sygedagpengene for både ledige og beskæftigede.
Kontanthjælpen for forsørgere over 30 år på knap 14.500 kr. om måneden vil DA forringe med ca. 1.000 kr., mens kontanthjælpen for ikke-forsørgere over 30 år på nuværende små 11.000 kr. om måneden foreslås forringet med ca. 1500 kr. Om DA matcher Venstres planer om ”det moderne kontanthjælpsloft” vil med sikkerhed blive et centralt emne i valgkampen. Til lige dele ubehag for Venstre og Dansk Folkeparti.
DA begrunder nedskæringerne med formuleringer som – citat: ”Velfærdssystemet sygeliggør mennesker,” ”Hængekøjeproblematikken” og ”Man må ikke få mere ud af det offentlige system end af at gå på arbejde.”
Sprogbruget er ikke vanligt for den ellers socialkonservative arbejdsgiverorganisation, som kender balancegangen fra overenskomstforhandlingerne; DA viser normalt respekt for lønmodtagermodparten.
Her lyder DA-retorikken mere som historisk velkendte liberalistiske proklamationer, men måske har Dansk Arbejdsgiverforening erkendt, at socialkonservatismen døde med den forhenværende social- og finansminister Palle Simonsen, og at den konservative restgruppe på Christiansborg, Folketingets mindste gruppe i fortsat forfald, ikke længere er værd at satse på. Så hellere Venstre, for hvem DAs nedskæringsforslag til gengæld må være ubekvemme så tæt på valget. Venstre-ledelsen påkalder formentlig Vorherre, anført af Søren Pind, for i den sammenhæng at fri partiet for sine venner i lønligt håb om selv at kunne klare sine fjender.
