Spil dansk dagen 2015
Udsendelse d. 24. - 30. oktober. 2015
Spil dansk dagen er et årligt tilbagevendende fænomen som foregår på den sidste torsdag i oktober og det er i år d.29.oktober. Det er et initiativ til fremme af dansk musik, så alle danskere er opfordret til at spille og synge et stykke dansk musik, og det har samtlige kommuner taget til sig. Der er dansk musik overalt den dag – i skolerne, kirkerne, plejehjem, fængsler, efterskoler og på gader og stræder og i radioen som den2radio. Vi sender 3 stykker af Carl Nielsen : Først sidstesatsen af "Lille suite for strygere" som er hans allerførste opus fra 1888. Det er Trondheimsolisterne, der spiller. Så synger Inger Dam Jensen akkompagneret af Ulrich Stærk "Tit er jeg glad og vil dog gerne græde". Til slut synger DRRadiokoret fra operaen "Saul og David". Hallelujakoret - hvor folket jubler over, at David har slået Goliath.
