Unge udokumenterede immigranter i USA

Udsendelse d.17. - 23. januar. 2026
Udsendelse d. 4. - 10.juli. 2015

PhD studerende Elizabeth Benedict Christensen fra Copenhagen Business School fortæller her Thit Andersen om sit Phd-projekt: Livet som ung udokumenteret immigrant i USA.

Phd projektets titel er "Undocumented youth & access to higher education as a human right", og er et samarbejde mellem Copenhagen Business School og Dansk Institut for menneskerettigheder

Omkring 11 millioner mennesker lever idag som udokumenterede immigranter i USA, hvoraf størsteparten er fra Latin Amerika. Mange kom til USA som børn og har boet en stor del af deres liv i USA. De lever som de fleste amerikanske unge på deres egen alder. De går i skole, tager på universitetet, får kærester, går til fester og arbejder. Alt det som almindelige unge amerikanere gør. Alligevel er deres liv langt fra som deres amerikanske jævnaldrende. For som udokumenteret immigrant lever de unge i konstant frygt for at blive opdaget af myndighederne og med risiko for at blive deporteret til forældrenes hjemland. De unge føler og betragter sig som amerikanere, og ønsker at bidrage til samfundet på lige for med alle andre. Mange har derfor valgt at kæmper for deres rettigheder som borgere i USA.

Elizabeth Benedict Christensen har siden 2011 arbejdet på sit PhD projekt, der undersøger situationen for latin amerikanske unge udokumenterede immigranter under uddannelse. Hun ser på de udfordringer de møder i hverdagen og spøger ind til deres håb og drømme for fremtiden. Elizabeth B. Christen er amerikansk immigrant i Danmark. 

Højesteretsdommen Plyler vs. Doe fra 1982 fastslog at stater i USA ikke kan nægte børn og unge udokumenterede immigranter under 18 år elementær skolegang. De har derfor adgang til skole fra børnehaveniveau til og med gymnasium. Anderledes er det med universiteter, her kan staterne godt kræve at studerende er dokumenterede immigranter.

Siden august 2012 har unge udokumenterede immigranter under uddannelse haft mulighed for at ansøge om en form for midlertidig opholdstilladelse, kaldet Deferred Action for Childhood Arrivals (DACA). DACA giver opholdstilladelse i to år, hvorefter man må søge på ny. Læs meget mere om DACA på http://www.dhs.gov/deferred-action-childhood-arrivals

Udsendelsen er tilrettelagt af Thit Andersen.