Women are Powerful
Udsendelse d.21. - 27. november. 2015
Organisationen African Empowerment Center er en dansk organisation, der arbejder for at skabe mere fokus og handlerum blandt folk med afrikansk baggrund i Danmark. Deres projekter består bl.a. af at arbejde for juridiske og sociale rettigheder samt at udarbejde undersøgelser om diskrimination i Danmark. Kvinderne, som optræder i programmet var alle inviteret af AEC, fordi de hver især har personlig erfaring med at være ikke-hvid kvinde i Danmark. Dette forum udviklede sig til en diskussion, hvor racisme, feminisme og identitet blev diskuteret, både på et akademisk plan såvel som, at panelisterne delte deres perseonlige erfaringer med at tackle diskrimination i hverdagens Danmark.
- Læs mere om eventen på Facebook
- Læs mere om African Empowerment Center
MONO lydkollektiv er et lydfællesskab, der laver lydprogrammer, netradio og podcasts i alle former og facetter. Lydproduktionen tager ikke udgangspunkt i en bestemt metode, men i det åbne, legende og eksperimenterende. Vi prøver os frem, mens vi lærer hinanden at lave lyd. Netop derfor vil vi gøre plads til det prøvende og uperfekte.
Dette program er blevet til i et samarbejde mellem African Empowerment Center og MONO Lydkollektiv med et ønske om at dele disse kvinders fortællinger med flere end deltagerne ved den originale event. Vi har skabt en platform, hvorfra vi undersøger og diskuterer fænomener – fænomener som, vi mener, mangler nuancer og perspektiver i den generelle debat. Målet er at skabe vores egne præmisser for diskussionen. Vores udgangspunkt er anti-kapitalistisk, anti-racistisk, feministisk og anti-imperialistisk.
Musik: Younger af Seinabo Sey
Foto: David Morrow
