10 svenske og 10 danske operasangere: Nina Stemme og Bo Skovhus

Udsendelse d. 7. -13. oktober. 2023
Udsendelse d.13. - 19. marts. 2021

I serien '10 svenske og 10 danske operasangere med international karriere' er det denne gang sopranen Nina Stemme og barytonen Bo Skovhus der bliver præsenteret. De er stort set lige gamle født i hhv 1962 og 1963 med hver sin kæmpe karriere, og de er begge udnævnt Kammersanger i Wien, han i 1997 og hun i 2012. Hun er nu mest berømt som Wagnersanger, og han har været den perfekte forfører i Don Juan og Greven i Figaros Bryllup hos Mozart, men begge har sunget mange andre roller. Serien er blevet til fordi den2radio aldrig fjerner sine podcasts og derfor er det altid muligt at finde og genhøre dem, for de store sangere må man ikke at glemme.


Musikken er: Arien 'Vy mne pisali' fra 1.akt af Tjajkovskis opera 'Eugen Onegin' som Bo Skovhus sang med Orkestret fra English national Opera dirigeret af James Conlon, og vi hørte ham også som Greven i Figaros Bryllup - begyndelsen af 3.akt med Wiener Philharmonikerne og Claudio Abbado og Sylvia McNair som Susanna. Nina Stemme sang fra Beethovens 'Fidelio' recitativet 'Abscheulicher' efterfulgt af arien 'Komm Hoffnung' med Claudio Abbado fra Lucerne Festivalen samt 'Schmerzen' og 'Träume' - de to sidste af fem lieder i Richard Wagners ' Wesendonck lieder' med Det svenske Kammerorkester dirigeret af Thomas Dausgaard 

Foto: Hansjorn - Eget arbejde (Bo Skovhus) og Sasha Arutyunova for The New York Times (Nina Stemme)

Serien er blevet til med støtte fra

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

10 svenske og 10 danske operasangere