Øbiogeografi
Udsendelse d. 10.-16. marts. 2016
Øbiogeografi beskæftiger sig med, hvordan arter er udbredt på øer. Adjunkt Michael Krabbe Borregaard fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller om, hvordan den viden kunne give en forståelse for udviklingshistorien og bruges som et argument for, at der er et fænomen, der hedder istid. På næstøverste billede står Michael Krabbe Borregaard med en paradisfugl, der hører til en gruppe fugle, der har udviklet sig vidt forskelligt, og det er noget, man kan relatere til deres udbredelse, som han fortæller om i udsendelsen.
Der er mange spørgsmål, som øbiogeografien har givet anledning til, for måske kan man udregne, hvor mange arter, der er på en ø, og måske er der nogle regler for hvilke arter der er på øer - eller også er det mere et spørgsmål om tilfældigheder. Teorierne har ført til langvarige diskussioner, men med DNA-teknikkens udvikling, har man fået en ny mulighed for at bestemme slægtskab, og der se på spredning med et langt bedre datagrundlag. Det giver så anledning til nye spørgsmål.
Billedet øverst viser øen Hawaii fotograferet i 2015 fra Den Internationale Rumstation 300 km over jorden (Foto: NASA/ESA/Samantha Cristoforetti). Hawaii bliver nævnt i udsendelsen som et eksempel på, hvordan biologien hænger sammen med de ændringer, der sker geografisk og geologisk.
Medvirkende
Michael Krabbe Borregaard er uddannet cand.scient. og ph.d. i biologi. Han er adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Han har tidligere bl.a. været ansat på University of Oxford.
Udsendelsen er produceret i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum. Hør også:
Den grønlandske slædehund
Fytoplankton 1
Fytoplankton 2: Økologi
Fytoplankton 3: Klimaændringer
Gamle fugle giver ny viden
