Gamle pædagoger: Steen Nepper Larsen

Udsendelse d. 14. - 20. marts. 2020
Udsendelse d.28.juli - 3.august. 2018
Udsendelse d. 14. - 20. januar. 2017

Dannelsesprocesser genfortryller verden. De åbner døre og giver styrke. Dannelse har i mange år været betydningsfulde elementer under opdragelsen i skole og hjem, men i dag er det andre processer, der står i centrum. I dag gælder det om at klare sig i den globale konkurrence, og skolens opgave er derfor blevet en del af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Ord som kompetencer, kreativitet, innovation, empowerment, evidens og oplevelsesøkonomi er begreber der styrer meget af det, der foregår i vore skoler i dag, og det er ikke godt. Det fører til "en indskrænket kulturel båndbredde og en trist, udvejsløs og fantasifortabende historieløshed." Det  siger lektor Steen Nepper Larsen i en samtale med Egon Clausen.
Udgangspunktet er Steen Nepper Larsens seneste bog: "At ville noget med nogen - filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik" der er udgivet på Turbineforlaget.

Foto: den2radio

 

MEDARBEJDER

Egon Clausen

PROGRAMSERIE

Gamle pædagoger