Hidden Icons

Udsendelse d. 5. - 11. december. 2015

Jette Gemzøe befinder sig blandt toppen af de danske tekstilkunstnere. Hun har haft adskillige  udstillinger i ind-og udland, modtaget flere hæderspriser samt udsmykket alt fra offentlige institutioner til private virksomheder.
Hendes tekstiler udsmykker alt fra Undervisningsministeriet, Ny Carlsberg Glyptotek, Novo Nordisk til hovedindgangen til Copenhagen Business School og mange andre steder i Danmark.

Uddannelsen som væver tog hun hos John og Kirsten Becker. Her lærte hun håndværket og de mange forskellige teknikker og metoder. Under uddannelsen grundlagde hun interessen for at forske i og eksperimenterer med forskelllige materialer, mønstre og farver. Denne nysgerrighed har kendetegnet og formet hendes karriere. En karriere der har bragt hende i mange retninger hvilket blandt andet involverer, Underviser på Designskolen, faglig dommer i Sø-og Handelsretten, produktion af tekstiler til Marimekko, udover hendes egen kunstneriske produktion.

Jette Gemzøes formverden er bygget op af geometriske elementer, der ofte giver et grafisk udtryk. Hendes værker er inspireret af de indtryk, hun samler til sig eksempelvis under sine rejser.
Baggrunden for udstillingen Hidden Icons var det netop en opdagelse af kloakdækslerne i Sankt Petersborgs baggårde, der gav hende inspiration til at digte videre på motiverne og omskabe dem til de værker der nu kan ses på udstillingen. Anna Olivia Høite har besøgt udstillingen sammen med Jette Gemzøe

Udstillingen Hidden Icons kan opleves på Designmuseum Danmark,
Bredgade 68 / 1260 København K indtil den 10.01.2016.

Mere information om Jette Gemzøe kan findes på hendes hjemmeside  

 

MEDARBEJDER

Anna Olivia Høite