Hørelse: BEAR- Bedre afhjælpning af høretab
Udsendelse d.2. - 8. december. 2023
Udsendelse d. 18. - 24. januar. 2020
Det skønnes at omkring 800.000 personer i Danmark har problemer med nedsat hørelse.
Samtidig er det ukendt, hvor mange der bruger høreapparat, har gjort det eller skal til det.
Der foregår en rivende udvikling af høreteknologi og høreapparater bliver mere og mere raffinerede mikro-computere. En del eksempler fra hverdagslivet siger imidlertid, at der er behov for at forbedre identifikation af høretab og tilpasning af høreteknologi.
BEAR er et stort, tværgående udviklingsprojekt, 2016-2021 til fordel for a personer med høretab. BEAR står for ”Better Hearing Rehabilitation”, har et budget på 50 mill.kr. og er finansieret af Innovationsfonden (28,2 mill.kr), de tre høreappartvirksomheder (15 mill. kr) og partnerne (5,5 mill.kr). Programmet er unikt ved, at det handler om et innovativt samarbejde mellem forskning, klinisk praksis og erhvervsliv.
I BEAR deltager forskere fra Ålborg og Syddansk universitet plus Danmarks Tekniske Universitet. Høreklinikker på Ålborg, Kbh. og Odense universitetshospitaler er med. Det teknologiske institut Delta indgår og ikke mindste de 3 store virksomheder – Widex, GN Resound og Oticon.
BEAR-programmet ledes af Dorte Hammershøi, professor på Institut for Elektroniske Systemer på Ålborg Universitet
Mod udvikling af en ”BEAR-metode”
Kortlægning af høretab er én ting og målemetoder til at gøre det noget andet. En tredje ting er at udvikle høreapparater til de forskellige typer brugere. En fjerde er det at tilpasse høreteknologien individuelt; og en femte handler om evaluere brugen af og tilfredsheden med et høreapparat. Alle 5 aspekter er integreret i den strategi – BEAR-metode - som programmet er igang med at udvikle til et færdigt produkt. I 2020-21 skal den afprøves på en ny gruppe af ca.500 personer, som i forvejen er patienter i de forskellige høreklinikker, der samarbejdes med i BEAR.
Pas på hørecellerne !
Dorte Hammershøi har en baggrund som ingeniør og hendes oprindeligt udgangspunkt for at arbejde med hørelse og høretab var en interesse for sammenhæng mellem høreskader og høj musik.
Høreskader og høretab er komplicerede. De fleste ved, at man kan miste hørelse ved pludselig høj støj fra fyrværkeri, skud eller en eksplosion og også at vi mister hørelse som en del af aldringsprocessen. Men ikke alle ved, at der opstår høreskader når vi – måske ubemærket – arbejder i et miljø af støj eller lytter til høj musik. Nogle af de skader – kaldes for ”skjulte høretab” , ”hidden hearing loss”. De er ”skjult”, fordi de ikke umiddelbart bliver synlige via en klassisk høretest med enkelttoner og frekvenser.
Høreskader i den yderste del af øret, hvor lyden transporteres ind, kalder lægevidenskaben for ”konduktiv hørenedsættelse”. Høreskade helt inde i det indre øre, hvor lyd formidles videre til hjernen, handler det om nedbrud af nerveceller, såkaldt ”neurogen hørenedsættelse”. Enkelt formuleret betyder det, at de små hørenerver – også kaldet ”hårstrå”, fordi de ligner små hår - bliver knækket eller helt ødelagt.
I forhold til skader på hørenerver kunne man ønske sig at have været fugl. Ikke alene har fugle mange flere hørenerver i det indre øre, når der opstår skader på dem, kan fugle selv regenere hårstrå eller høreceller. Mennesker kan ikke fornye hørenerver og de kan ikke opereres eller udskiftes. Så pas på dem !
Nedsat hørelse – forskellige profiler – målemetoder
I BEAR-programmets første del har ca. 2.000 patienter deltaget i undersøgelser på høreklinikker i Odense og Ålborg. Det har især været personer, som skal starte som brugere af høreapparater og men også en gruppe, der er erfarne og har haft høreapparet i mere end 4 år. Anne Wolff, læge på Ålborg Universitetshospital og Sabina Houmøller, audiolog fra Odense Universitetshospital har været phd.studerende på BEAR-projektet.
FOTO : Udstilling høreapparater Høreklinikken i Ålborg
Forskning, der handler om hørelse og høretab involverer stor brug af matematik, elektronik og algoritmer. I relation til BEAR-programmet er der på DTU især arbejdet med at udvikle tests eller målemetoder til kortlægning af høretab og dokumentation af forskellige høreprofiler. Der arbejdes også med at evaluere den aktuelle høreteknologi – høreapparaterne – hvordan de fungerer eller ikke-fungerer samt udvikle målemetoder til det formål. På den måde opbygges grundlag for både at opnå en bedre og mere individuel tilpasning af høreapparater, men også videre-udvikle høreteknologi til i relation til forskellige typer hørelse og høretab.
FOTO
Elektroder til test af hjernens arbejde med hørelse
BEAR-programmet omfatter mange forskellige former for høretests – både af nedsat hørelse og af hørelse i kombination med høreapparater. Det handler både om lyd, som kommer udefra og ind i ørerne, og om hvordan øjne eller hjerne vha. af moderne høreteknologi kan styre den lyde, der skal komme ind. Og det handler om, hvordan hjernen forstår lyd ”mellem ørerne”. På de forskellige universiteter er der rum eller laboratorier til raffineret måling af og eksperimenter med lyd, akkustik og hørelse, bl.a. på Danmarks Tekniske Universitet.
FOTO: Audio Visual Immersion Lab
Anderledes er det sorte rum, AVIL - Audio Visual Immersion Lab. Det er indrettet som en rund arena beklædt med sorte, spidskantede skumgummi ”sten”, går 5 m i højden og 5 i dybden i forhold til det net, der udgør gulvet. Her er opsat 64 højtalere til at skabe forskellige lydscenarier. Når forsøgspersonen er til høretest og sidder på stolen i midten af rummet kan det være m/u virtual reality briller og m/u elektroder på hovedet, så måles hørelsen både i ørerne og hjernen.
Alle fotos. (Forsidefoto) Joachim Rode, Kristina Grosmann Due og DTU
Medvirkende :
Dorte Hammershøi, leder af BEAR-programmet, professor på Institut for Elektroniske Systemer, Ålborg Universitet
Torsten Dau, sektionsleder, professor på Institut for Sundhedsteknologi, DTU
Anne Wolff, reservelæge og Ph.d.stud, Ålborg Universitetshospital
Tilrettlæggelse: Kristina Grosmann Due
Serien om Hørelse og høretab er produceret af Anne Eggen og Kristina Grosmann Due.
Serien er støttet af
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due
