Kort men Godt: Slaverne fra Vestmannaøerne
Udsendelse d.10. - 16.december. 2016
I 1627 blev Vestmannaøerne på Islands sydkyst overfaldet af nordafrikanske pirater. Stort set hele befolkningen blev taget til fange og ført til Algier, hvor de blev solgt som slaver. Dette kunne blandt andet lade sig gøre, fordi mange af de kristne lejesoldater, der blev ledige, når en af Europas mange krige stoppede, lod sig hyre af de muslimske krigsherrer, som drev statsautoriseret pirateri i Middelhavet og Atlanten. De europæiske lejesvende berigede piraterne med slagkraft og lokalkendskab. Den historie fortæller Jens Raahauge. Man kan få et godt indtryk af de strabadserende forhold, der var om bord på datidens piratskibe, ved at læse bogen Barbariet tur retur, som er udkommet på Forlaget Ørby. Heri fortæller Jens Riise Kristensen om præsten Oluf Eigilssens rejse tilbage til Island for at skaffe løsepenge.