Landmand uden jord 2

Udsendelse d.25. - 31.marts. 2023

Dansk landbrug har undergået en stor omvæltning i de senere år. Antallet af heltidsbedrifter er reduceret fra 190.000 til ca. 8.000, og det har været svært for mange at sige farvel til deres bedrift. Denne menneskelige side af historien er imidlertid meget ringe belyst. Den offentlige debat om dansk landbrug har i stor udstrækning handlet om lavbundsjorder, dyrevelfærd, CO2-afgifter og deslige, men der bor mennesker ude på landet, og det er dem, jeg interesserer mig for. Jeg vil give ordet til mennesker, der på krop og sjæl har gennemlevet en af de største omvæltninger i danmarkshistorien. Hvad siger de?
Henning Øllgård Bloch er 73 år og uddannet landmand fra Kærgård Landbrugsskole. For fire år siden solgte han sin gård efter at have været landmand i 45 år. På gården var der 350 søer, salg af smågrise og opfedning af 8.000 slagtegrise. I dag bor han sammen med sin kone Marie i et parcelhus i Varde.
Egon Clausen har besøgt Henning Bloch, der ser med stor skepsis på Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen og de forskere, der beskæftiger sig med klima og miljø. Han kalder dem ”De såkaldte videnskabsmænd.”
Foto er fra Landbo Seniorer

Serien er støttet af Landbrugets Kulturfond

MEDARBEJDER

Egon Clausen

PROGRAMSERIE

Landmand uden jord