Liv i landdistrikterne: Regional madkultur og merværdi
Udsendelse d.19. - 25. december. 2015
Madkulturhus Bornholm også kaldet ”Gården” åbnede i maj 2015 og er det første af sin slags i Danmark. Det ligger i Melsted tæt ved Gudhjem og er blevet til med støtte fra Real Dania.
De fysiske rammer er det tidligere landbrugsmuseum, en Bornholmergård fra 1790’erne - og så det helt nye hus tegnet af arkitekterne Christian og Signe Cold fra tegnestuen Entasis. ”Gården” skal være gastronomisk borgerhus, mødested, test-, demonstrationscenter og branchehus.
Siden 1997-98 er Bornholm medlem af det europæiske netværk for regional madkultur, Regional Culinary Heritage. Fra Danmark deltager også Vestjylland, Thy-Mors og Sjælland,
Til de nyere specialiteter hører rapsolie og pesto-olier fra Lehnsgård, pasta fra Frennegård, nye typer kiks (udover klassiske rugkiks med kommen) fra Bager Dam, øl fra Svaneke Bryggeri og en større vifte af søde varer - is, karameller, chokolade etc. Sct. Clemens mejeri producerer gorgonzola à la Bornholm, ”Bornzola”, der vandt guld ved VM i ost i USA 2014.
Landbrug og fiskeri har tidligere været Bornholms hovederhverv. Røget sild og røget torskelever hører til de gamle specialiteter fra Bornholm. I toldbøgerne står, at røget sild blev udført i 1600-tallet, men det var i tiden 1917-1950 at eksporten af røget sild havde sin storhedstid. Sild til de nuværende ca. 11 røgerier fiskes i Nordsøen langt fra Bornholm og torsk til den røgede torskelever - det maritime svar på naturlig foie gras – fiskes og laves på Island. Østersøen er forurenet af dioxin og PCB, som ophobes i fede fisk og torskelever, og må derfor fanges andetsteds. Noget fiskeindustri er der fortsat på Bornholm – f.eks. i Nexø, hvor virksomheden Bornholms A/S f.eks. fremstiller torskerogn på dåse og i Hasle, hvor firmaet Espersen laver frosne fiskevarer.
Bornholms landbrug har været specielt deri, at det ikke har været præget af landsbyer og som det eneste sted i nordisk ret, hvor yngste søn havde arveret til gården. Turisme i dag det næststørste erhverv, men landbruget fylder stadig meget og optager 56% af øens areal (33.000 har). 160 landbrugsproducenter på fuldtid på Bornholm og 85 af dem producerer svin, 34 producerer mælk, 1 fjerkræ og resten korn og grønsager. Derudover er der en større blandet gruppe af større og mindre producenter, der ikke satser på råvarer, men på forædlede produkter med større merværdi.
Karsten West og Sune Larsen på Vasagård har i initiativet Kødkompagniet arbejdet på at producere svinekød af høj kvalitet i form af økologiske skov- og bryggergrise og bl.a. dyrket alt foder lokalt. De har måttet lukke aktiviteten i november 2015, angiveligt fordi COOP ikke ville betale 10 kr ekstra per kilo til dem som producent.
I den konventionelle produktion af svin på Bornholm består fodret af ca. 80 % korn (hvede, byg), der dyrkes på Bornholm, mens 17 % proteintilskud er importeret, udenlandsk soja, og de sidste 3% er mineraler. Aktuelt eksperimenteres med lokal dyrkning af proteinafgrøder - soyabønner, hestebønner mv.
For mindre producenter, der vil satse på fødevarer og anderledes kvalitet end mainstream er de store udfordringer er gøre afstanden mellem producent og kunde så kort som mulig. På Hallegård produceres flere økologiske charcuteri-produkter. I flere år er der arbejdet for på at opføre et mindre slagteri, således at der etableres et alternativ til Danish Crown slagteriet, som nu er øens eneste.
I udsendelsen medvirker fra Bornholms Madkulturhus Vicki Knudsen, bestyrer af stedets butik og café og Thomas Guldbæk, formidling- og kursusleder. Derudover medvirker sekretariatsleder fra De Lokale Aktionsgrupper, L.A.G. Bornholm Hans Jørgen Jensen, der støtter initiativer inden for landdistriktsudvikling.
Kristina Grosmann Due har tilrettelagt.
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Bodil Grue, Kristina Grosmann Due
