Salmesang ved Reformationen 4

Udsendelse d.18. - 24. marts. 2017

I den 4.udsendelse om Salmesang ved Reformationen er det orglet og musikerne i kirken, det drejer sig om. Hvad ved vi om hvem der spillede i kirkerne? I hundredvis af år i den katolske tid var musik i kirken stort set altid vokalmusik. Orglet er en oldgammel opfindelse, men at bruge det som akkompagnement til salmerne som vi kender det, er kommet meget senere. Det fortæller Ole Olesen, Nationalmuseets orgelkyndige - og organist og musikhistoriker Henrik Palsmar om, og musikforsker Ole Kongsted fortæller om musikerne i kirken.
 

 

 

 

 

 

Foto: Ole Beuchert Olesen, Henrik Palsmar og Ole kongsted. (Fotograf til Ole Kongsted - Karsten Bundgaard)

Musikken der bliver spillet er først en lille kærlighedsmelodi på lut som Viggo Mangor spillede efterfulgt af ’Amatemi ben mio’ sunget af Capella Hafniensis. Så kommer det første af 3 stykker spillet på Compenius orglet i Frederiksborg Slotskirke: Melchior Schildts Præambulum i en optagelse fra 1950 med Finn Viderø, det næste er Middelalderdans spillet af Carol Williams og det tredje Kongens hofdans spillet af tidligere slotsorganist Sven-Ingvart Mikkelsen. Og inden det yderligere en hofdans spillet af Royal Danish Brass. 
(En zinck er et tidligt blæserinstrument - en slags trompet. Et positiv er et lille orgel, som man kan transportere.)

 

MEDARBEJDERE

Bodil Grue, Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Salmesang ved Reformationen