Danmarks ambassadør i Tyskland
Udsendelse d. 28.sep. - 4.okt. 2019
Tysklands stilling i Europa og som vigtigt naboland kalder ofte på kommentarer ude og hjemme. En af de mest erfarne danske diplomater er Friis Arne Petersen, der siden 2015 har været Danmarks ambassadør i Tysklands hovedstad, Berlin. Især de seneste delstatsvalg i Brandenburg og Sachsen har været præget af usikkerhed – ville det højre-orienterede parti, Alternative für Deutschland, rykke helt op i regeringshøjde, og ville den såkaldte Store Koalition mellem de tyske kristelige partier, CDU og CSU, og deres partner i regeringen i Berlin, socialdemokraternes SPD, blive straffet? Til at belyse den interne tyske udvikling, men også til at kigge på udviklingen i Europa generelt, tog den danske Europa-korrespondent gennem 33 år, Peter von Kohl, til Berlin for at møde Friis Arne Petersen.
Foto - tyskland.um.dk
