InterMetzo: Krav om eneret på rollen
Udsendelse d. 15. - 21. august 2026
Georg Metz' InterMetzo har overskriften ' Krav om eneret på rollen' og 'Narcissistens selvbedrag river andre med i faldet'. I generationer var Det kgl Teater på Kongens Nytorv centrum i de optrædendes og det dannede og uddannede publikums verden, og alle levede op til forventningerne af det forventede. Et sindbillede af i går, da man stadig i 1920'erne ankom i droske, der kunne være motoriseret. På den politiske side kan politikernes optræden - mere nu end før - sammenlignes med spil for folket, et teater, et cirkus. Det sidste er ikke venligt ment. Men sandheden ligger i, at politikere i ensemblespil optræder efter mønstre og beslutninger om strategier i et partis centrale organer eller i regeringen. Som tiden så nådesløst går i en periode, hvor politikerens optræden i rollers hævdvundne karakter er der ingen steder at gemme sig, når lokummet brænder. Såfremt nogen på dette stadium af teksten mener at have fundet ud af, hvem disse linjer i det politiske persongalleri der hentydes tit, så er lige præcis den rette forståelse naturligvis Morten Messerschmidt, eller mere præcist Magaschmidt, hvor man jo uden videre konstaterer, hvorfra inspiration tit partilederens narcissistiske kommunikation kommer.
