Den røde sofa: Lise Bidstrup og Anne bridgwater

Udsendelse d. 8. - 14. december 2018

Sidst i november satte forfatter Lise Bidstrup og forfatter og journalist Anna Bridgwater sig til rette i Den Røde Sofa på Københavns Hovedbibliotek til en snak om deres ungdomsroman ’Casafuckingblanca’, og hvordan det er at skrive en bog sammen. Sammen fortæller de om hemmelighederne bag det gode samarbejde, og om hvordan deres to forskellige baggrunde har gavnet deres samarbejde. Bogen handler om Silke, der er dødtræt af, at hendes taber af en mor Dorrit tager det ene tumpede valg i livet efter det andet. Valg, der har stor indflydelse på, hvordan Silkes liv former sig. Men Dorrits dummeste beslutning var alligevel at deltage i et TV-program, så alle andre også kan se, hvilken taber Dorrit er. Silke kvitterer ved selv at træffe nogle dårlige valg: Forkerte venner og forkerte vaner. Da Dorrit finder ud af, hvor skidt det står til med Silke – og også selv har begået en mindre ulovlighed – tager hun endnu en toptumpet beslutning. Hun beslutter, at de har brug for forandring og en fælles oplevelse. Dorrit og Silke rejser fra deres trygge hjem på Christianshavn til Casablanca i Marokko og bliver kastet ud i en anden virkelighed, hvor de selv pludselig fylder lidt mindre, og andre mennesker får mere plads.

Her er link til powerpointet, som Lise Bidstrup og Anna Bridgwater omtaler i programmet.

 

PROGRAMSERIE

Den røde sofa