Den røde sofa: Xinxin Ren Gudbjörnsson og Kristina Stoltz

Udsendelse d.15. - 21. februar. 2020

"Den Røde Sofa skyder forårssæsonen i gang d. 30. januar, hvor vi får besøg af forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson i samtale med forfatter Kristina Stoltz. Ud fra temaet ’Enden er nær’ vil de to forfattere tale om Xinxins roman Den Knap Så Unge Mand, der er den første del af en trilogi med Søren Kierkegaard-fanfiktion!

Den Knap Så Unge Mand handler om det moderne menneskes udfordringer og er Xinxins første roman på dansk. På kinesisk har hun udgivet noveller, essays og krimier siden hun var otte år gammel. Herhjemme er hun mest kendt fra DR1 programmerne Xinxin og de fortabte indvandrere. Hun har en kandidat i kommunikation og en master i teologi.

Foto: danskforfatterforening.dk


 

Kristina Stoltz debuterede i 2000 med digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse. Senest har hun udgivet det anmelderroste værk Cahun om den franske kunstner, der kaldte sig Claude Cahun. Romanen udforsker temaer som identitet, queerness, kunst og politisk modstandskamp. Krisitina Stoltz har studeret litteraturvidenskab på KU og moderne dans på Skolen for moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm."

Foto: forfatterviden.dk

PROGRAMSERIE

Den røde sofa