Feed the World 3: Landbrug i Etiopien – konventionelt eller agro-økologisk ?
Udsendelse d.16 - 22. januar. 2021
Udsendelse d.18.-24.august. 2018
Etiopien, et stort, bjergrigt land med både frodige og tørre regioner. Landet omtales tit for sin relativt høje vækstrate og sin førerposition på det afrikanske kontinent netop i forhold til landbrug og kvægproduktion. Men der er flere meninger om, hvilken type landbrug, der skal praktiseres. Regering, politikere og agro-virksomheder vil gerne fremme konventionelt industri-landbrug med monokultur, gensplejsning og afgrøder som bomuld og majs, der kræver meget store mængder vand og gødning. De hævder det er nødvendigt at producere i store mængder til eksport.
Andre aktører, herunder landboorganisationer, forskere og mange mindre landbrugs-producenter er helt uenige. De mener, at landbrugspolitikken burde respektere den eksisterende alsidighed og prioritere agro-økologisk landbrug, med lokale sorter, klima-tilpasning og fravælge pesticider og kunstgødning, der skaber afhængighed til agroindustriens varer og kemi.
Netop fordi Etiopien med sine 1.104.300 km 2 og en meget varieret natur muliggør produktion af mange forskellige afgrøder. I Danmark relaterer vi måske hurtigt til etiopisk ”kaffe”, men den nationale afgrøde er en type hirse, der kaldes ”Teff”. Hirse er en plante, der ikke stiller store krav til jord og vand. De små, sunde frø forarbejdes til mel, som bruges til madpandekager.
Foto:: Teff-plante 
Foto: Madpandekage
Million Belay forsker i fødevaresystemer, biodiversitet og landbrug på Stockholm Resilience Centre.
Han har været NGO-leder (MELCA Ethiopia) i Etiopien gennem 13 år og er én af grundlæggerne bag Alliancen for Fødevaresuverænitet i Afrika/ Alliance for Food Sovereignity in Africa (AFSA), som arbejder for at udbredelse af agro-økologisk landbrug og er aktiv i flere afrikanske lande.
På Stockholm Resilience Centre er Million Belay knyttet til programmet GRAID, der står for:
Guidance for Resilience in the Anthropocene: Investments for Development”.
I programmet arbejdes der med at øge forståelse a fog bevidstheden om resiliens og gøre den til en integreret part udviklingsarbejde
En af de metoder, der bruges i det konkrete arbejde med resiliens er ”mapping” eller ”korttegning”. Det handler om at inspirere lokale befolkningsgrupper til selv at styre deres landskab og brugen af landskabets natur og økosystemer til landbrugsmæssig dyrkning. For at huske og blive bevidst om forandringer involveres den ældre generation for at tegne kort over landskabet som det så ud for f.eks. 50 år siden. Siden tegnes kort over situationen i dag.
Forandringerne debatteres i flere dage og herefter tegnes et kort over det landskab, der ønskes i fremtiden. I processen involveres mange forskellige slags aktører bl.a. politikere og repræsentanter for den stedlige forvaltning.
Foto: tegnet kort
Du kan finde mere materiale herom her :
Million Belay er Etiopier og har stor erfaring indenfor både foreningsarbejde og praktisk anvendelse af forskning. Han indgår bl.a. i IPES’s International Panel on Sustainable Food Systems
Mere om agro-økologi:
Medvirkende
Million Belay, forsker, Stockholm Resilience Centre
Udsendelsen er tilrettelagt af Kristina Grosmann Due og produceret med støtte fra stiftelsen Clara Lachmann’s Fond
